Rockerveteran dømt som hashbagmand: Genindsættes på livstid

Retten har afsagt en række hårde domme i en sag om en hashliga

Hells Angels-rockeren Jørgen 'Fehår' Rinke anses af politiet for at være en af bagmændene i sagen om hashligaen. Foto: Jonas Olufson
Hells Angels-rockeren Jørgen 'Fehår' Rinke anses af politiet for at være en af bagmændene i sagen om hashligaen. Foto: Jonas Olufson
Følg Krimi

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): Genindsættelse på livstid til Hells Angels-veteranen Jørgen 'Fehår' Rinke og en række hårde straffe, der ligger i tråd med anklager Rasmus von Stamms krav.

Sådan lyder dommen i sagen, hvor otte mænd har været tiltalt for hver deres rolle i en sag om en hashliga, der kontrollerede to boder i Christianias Pusher Street.

Livstid for hash? Dommens dag for rockerveteran

Dommen over de øvrige lyder, at tre fik fire års fængsel, en fik tre års fængsel, to fik to års fængsel, mens den sidste fik et år og ni måneders fængsel.

Jørgen Rinke og LP ankede på stedet. De andre tog betænkningstid i forhold til anke. På vegne af sin klient LP anmodede advokat Anders Schønnemann Olesen om, at navneforbuddet på hans klient blev opretholdt.

På anklagerens anmodning blev alle de dømte indsat til fortsat varetægtsfængsling

Forskellige former for aflytning
Retssagen har kørt henover de seneste par måneder.

Retssagen begyndte i marts i år, og den har inkluderet forskellige former for aflytning, og særligt en har været central for sagen.

Samtalen blev optaget 31. marts og foregik mellem Jørgen Rinke, den medtiltalte LP, der også er HA'er, og så den medtiltalte højrehånd, PG.

De tre snakkede sammen udendørs ved et værksted på Amager, og det er politiets vurdering, at man her drøftede problemer, der opstået i forbindelse med handel med hash i Pusher Street. Der blev også nævnt, at en person på Christiania, kaldet 'borgmesteren', fortjente at smage et knojern.

Det blev ved snakken, og ingen er tiltalt for planlægning af overfald.

Et andet stærkt kort på anklagerens hånd er nogle videoer, hvor dels Jørgen Rinke og dels højrehånden PG ved flere lejligheder henter bundtede penge pakket ind i plastikposer, som en person længere nede i hashligaen havde anbragt under dels et havehus og dels en container på Amager.

Desuden inkluderer sagen et prekært forhold, hvor to af de otte - her er der ikke tale om de to HA'ere eller deres højrehånd - har været tiltalt for at planlægge et komplot, hvor et medlem af Hells Angels' afdeling på Amager skulle have plantet heroin i sin have, så han dermed risikerede at blive kompromitteret.

Internt i HA er heroin strengt forbudt, og rockeren risikerede store problemer i klubben - måske endda udsmidning - i fald han blev sat i forbindelse med heroin.

Motivet til heroin-komplottet skulle i følge politiets vurdering bunde i intern konkurrence om produktion af joints til levering og salg i Pusher Street. Sagen om komplottet blev dog aldrig til noget.

Læs Ekstra Bladets dækning af sagen her:
HA-rocker aflyttet: Hemmelig snak om magt og tæsk i Pusher Street
Snedigt komplot: Ville ’plante’ heroin i HA’ers have
Anklager i stor sag: HA-veteran luftede hund og hentede hashpenge

Læs Ekstra Bladets dækning af sagen her:
Tiltalt rocker-veteran om voldssnak: - Det er bare en talemåde
Vrissen HA'er i sag om hashliga:- Jeg er rocker, ikke hippie

Læs Ekstra Bladets dækning af sagen her:
Anklager i stor retssag: Sådan styrede rockere hashliga
Forsvarer i sag om rockerhashliga: Knojernssnak var Amager-sniksnak

Sagen kort: Operation Føniks

Internt i politiet har sagen fået kodenavnet Operation Føniks. Her er otte tiltalt for at have solgt mindst 364 kilo cannabis-produkter. Heraf er en stor del hash, men også joints, skunk og lignende.

Det er foregået i perioden fra 6. oktober 2016 og frem til 4. april 2017, hvor politiet slog til mod den mistænkte hashring tidligt næste morgen.

Politiet mener, at salget er foregået fra mindst to boder i Pusher Street kaldet boderne nr. 24 og nr. 38.

Anklageskriftet beskriver, hvordan de otte tiltalte indtager hver deres rolle i ligaen.

Øverst i hierarkiet befandt – ifølge anklageskriftet – to HA-rockere og deres angivelig højre hånd sig.

Nedefter i ligaens hierarki fulgte de andre. Blandt andet som bestyrer af de to hashboder, mens andre fungerede som håndlangere og kurerer, hvor der blev bragt hash og penge til og fra Pusher Street.

Den ene af de to rockere er HA-veteranen Jørgen ’Fehår’ Rinke, der er prøveløsladt i en drabsdom, og han risikerer at få udløst resten af sin livstidsdom, hvis han kendes skyldig.

To af sagens tiltalte menes også at stå bag et rænkespil, hvor et medlem af Hells Angels skulle have plantet heroin på sig, og at politiet derefter skulle tippes anonymt.

Rænkespillet blev ikke ført til ende, da ukendte ifølge anklageskriftet gav duoen besked om at stoppe.

Denne del af anklageskriftet inkluderer ikke Jørgen Rinke eller den anden HA’er.

Der er afsat 21 retsdage, og foreløbig er det planen, at der dom 29. juni.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?