Røver slår 81-årig bevidstløs ved Vestbanegården i Varde

Politiet søger vidner til et brutalt overfald på en ældre mand onsdag formiddag.

Følg Krimi

En 81-årig mand fik flere knytnæveslag i ansigtet og mistede tilsyneladende bevidstheden, da han onsdag formiddag blev overfaldet af en røver i Varde.

Den ældre mand havde været på McDonald's, da han ved 11-tiden gik ned mod Vestbanegården for at tage toget.

- I en smøge mellem den vestlige gavl på stationsbygningen og en toiletbygning bliver han grebet bagfra og væltet omkuld, fortæller vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

Mens han ligger på maven, bliver hans lommer gennemrodet af røveren, som tager hans pung med hævekort og kontanter. På et tidspunkt prøver han at vende sig om, så han kan se overfaldsmanden.

- Så får han flere knytnæveslag i ansigtet, og han mister formentlig også bevidstheden, siger vagtchefen.

Da han kommer til sig selv, er han forvirret og flakker lidt omkring. På et tidspunkt taler han med en kvinde, der sidder på passagersædet i en gul varebil, inden han selv går til politistationen.

Politiet vil meget gerne tale med folk, som måtte have bemærket den ældre mand på McDonald's eller på vej til Vestbanegården i Varde.

- Og vi vil naturligvis også gerne høre fra kvinden i den gule varebil, siger Erik Lindholdt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time