Røveriforsøg på grillbar: 22-årig anholdt

En knivbevæbnet 22-årig mand forsøgte først at røve et ældre ægtepar og efterfølgende en grillbar  

Følg Krimi

Søndag aften forsøgte en knivbevæbnet mand først at begå røveri mod et ældre ægtepar og efterfølgende mod en grillbar i Bramming.

Manden blev kort efter anholdt, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Til Ekstra Bladet fortæller Erik Lindholdt, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, at den anholdte er en 22-årig mand fra lokalområdet.

- Vi får en anmeldelse om, at der er en mand, der render rundt med en kniv derude og er ved at bryde nogle postkasser op.

- Inden vi når frem opgiver han det forehavende, og så løber han over vejen til en personbil, der holder på modsatte side af vejen, hvor et ældre ægtepar opholder sig, forklarer vagtchefen. 

Ægteparret havde netop købt aftensmad ved en grillbar på stedet, da den 22-årige rev deres bildør op og begyndte at true den mandlige passager med en kniv for at få parret til at udlevere penge.

Ægteparret nægtede at udlevere penge til manden og kørte fra stedet. Herefter løb den 22-årige ind på grillbaren.

- Personalet forskanser sig i et lokale, og han truer dem med en kniv. Han er på vej til at forlade stedet, da vi kommer derud, og så får vi ham anholdt, siger Erik Lindholdt.

Vagtchefen oplyser, at der vil blive taget stilling til, hvorvidt den 22-årige skal fremstilles i grundlovsforhør mandag.

Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 18.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.