Russisk diplomat fundet død udenfor ambassade

På fortovet udenfor den russiske ambassade i Berlin fandt nogle betjente en død russisk diplomat

Det tyske politi har ikke kommenteret på dødsfaldet endnu. Foto: Poul Zinkel/Ritzau Scanpix
Det tyske politi har ikke kommenteret på dødsfaldet endnu. Foto: Poul Zinkel/Ritzau Scanpix

En russisk diplomat blev 19. oktober fundet død på fortovet ved den russiske ambassade i Berlin.

Ifølge det britiske nyhedsmedie BBC var manden tilsyneladende faldet fra en høj etage i bygningen, men det er på nuværende tidspunkt uklart, hvad der helt præcist skete.

Selvom Tysklands udenrigsministerium har bekræftet dødsfaldet overfor flere reportere, så har man ikke givet yderligere detaljer end det.

'En tragisk ulykke'
Derudover har politiet i Berlin ikke offentligt kommenteret diplomatens død, som der også ifølge BBC først er blevet berettet om fredag.

Ifølge det tyske medie Der Spiegel har ambassaden kaldt dødsfaldet for en 'tragisk ulykke', og at de ikke vil kommentere det af 'etiske grunde'.

Ambassaden er heller ikke gået med til, at diplomaten kunne blive obduceret, skriver Der Spiegel blandt andet.

Mandens navn er ikke offentliggjort endnu, men det forlyder, at han var 35 år og sekretær på den russiske ambassade.

Russisk sikkerhedstjeneste
Flere medier, herunder BBC og Reuters, skriver, at manden var relateret til en højtstående officer fra den russiske sikkerhedstjeneste, FSB.

BBC skriver, at tyske 'sikkerhedskilder' angiveligt havde mistænkt manden for at være en undercoveragent fra FSB.

Til det har det hollandske medie Bellingcat, der laver undersøgende journalistik, skrevet, at manden var søn af en vicedirektør fra en af FSBs afdelinger, 'Second Service'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers