Russisk kampfly styrtet nær Moskva: Pilot dræbt

Et fly af typen Sukhoi Su-27 er styrtet ned

Et fly af typen Sukhoi SU-27 er torsdag styrtet ned uden for Moskva. (Arkivfoto: AP)
Et fly af typen Sukhoi SU-27 er torsdag styrtet ned uden for Moskva. (Arkivfoto: AP)

En russisk kampfly er torsdag styrtet ned kun 30 kilometer uden for den russiske hovedstad Moskva.

Det bekræfter det russiske forsvarsministerium ifølge RT.

Oprindeligt forlød det, at flyet var af typen MiG-29, men ministeriet har siden oplyst, at der var tale om et Sukhoi Su-27.

Piloten blev dræbt i styrtet. Der var ikke ammunition om bord på flyet, oplyser ministeriet.

Det er endnu uvist, hvorfor flyet styrtede ned, men der er hverken sket skade på bygninger eller personer på landjorden.