Annonce:
Annonce:

Russisk spion afsløret

En russisk spion forsøgte at infiltrere Nato-medarbejdere i Napoli

En gruppe undersøgende journalister har afsløret identiteten på en russisk spion, der prøvede at infiltrere Nato-medarbejdere. Foto: Nikolaj Svennevig/Ritzau Scanpix
En gruppe undersøgende journalister har afsløret identiteten på en russisk spion, der prøvede at infiltrere Nato-medarbejdere. Foto: Nikolaj Svennevig/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

Maria Adela Kuhfeldt Rivera.

Sådan lyder dæknavnet på den russiske kvinde, der lige er blevet afsløret som undercover-spion for den russiske efterretningstjeneste GRU.

Det har et hold af undersøgende journalister offentliggjort fredag.

I årtier har hun udgivet sig for at være en latinamerikansk smykkesælger, og i mellemtiden har hun festet med Nato-medarbejdere i Napoli.

En 'illegal'
Mara Adela Kuhfeldt Rivera er det, man inden for efterretningstjenester kalder en 'illegal'.

Efterretningstjenester i Moskva har siden Sovjet-tiden brugt illegale, der i flere årtier levet med en falsk identitet.

'Rivera' nåede at bosætte sig i Rom, Malta og Paris, inden hun til sidst i 2013 flyttede til Napoli, hvor Natos Allied Joint Force Command holder til.

Annonce:

Her åbnede hun smykkeforretningen 'Serein,' og igennem et frivilligt job som sekretær hos velgørenhedsorganisationen 'Lions Club,' fik hun mulighed for at skabe relationer med flere Nato-medarbejdere.

En medarbejder fortalte endda til de undersøgende journalister, at han kort havde et romantisk forhold til Rivera.

På billedet herunder ses Mara Adela Kuhfeldt Rivera til et arrangement i forbindelse med hende smykkefirma ...

Pasnummeret afslørede
Det undersøgende medie Bellingcat er et af de medier, der har gravet Riveras rigtige identitet frem.

Christo Grozev, der er chef for Bellingcat og ledende efterforsker, kom på sporet af den illegale, da han kiggede en lækket database af grænseovergange igennem noteret af belarussiske grænsevagter.

Her kiggede Grozev efter pasnumre i intervaller, der er kendt for at være brugt af GRU-agenter.

Her fandt han flere matches, men størstedelen havde russiske navne, pånær et: Maria Adela Kuhfeldt Rivera.

Annonce:

Trukket hjem
Da han kiggede nærmere på hende, fandt han ud af, at hun ad flere omgange rejste på russiske pas med pasnumre, der lå i kendte GRU-intervaller.

Udover det opsnusede han, at Rivera købte en billet fra Napoli til Moskva.

Dagen inden, hun købte billetten, afslørede Bellingcat og deres russiske partnere, The Insider, at de to russere, der stod bag Novichok-forgiftningen i Storbritannien, havde forbindelse til efterretningstjenester i Rusland, hvilket deres pasinformationer afslørede.

Dermed ligner det, at Rivera blev trukket hjem af sine chefer, da de frygtede, at hendes identitet også ville blive kompromitteret.

Afvist
I forvejen var det usædvanligt, at Maria Adela Kuhfeldt Rivera rejste på et russisk pas. Normalt skjuler illegale deres forbindelse til Rusland eller Sovjetunionen.

Hun har tidligere forsøgt at få et peruviansk pas, men blev afvist. En del af hendes identitet er, at hun har en peruviansk mor og en tysk far.

Men GRU så bort fra, at hun havde et russisk pas - muligvis fordi hun allerede havde skabt dyrebare forbindelser.

Annonce:

De folk, der var tæt på Rivera, fortæller, at hun har forklaret det russiske pas med, at hendes peruvianske mor tog hende med til Sovjetunionen i 1980 og efterlod hende der. Hun har siden forsøgt at få et pas fra Vesten ad flere omgange.

Bellingcat har identificeret kvinden bag identiteten Maria Adela Kuhfeldt Rivera, men hun er ikke vendt tilbage på deres forespørgsel om en kommentar.

Læs også: Fældet i København: Her er dødens købmand

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: