Annonce:
Annonce:

Ry-drenge omgivet af superadvokater

Tre skarpe forsvarsadvokater og en lokal højesteretssagfører er i spil i Ry-sagen, der har påført varige mén på en 16-årig afghansk dreng

Mølleskolen i Ry har fået massiv kritik for passivitet forud for det voldsomme brandangreb, der påførte en af skolens elever varige mén. (Foto: Ernst van Norde)
Mølleskolen i Ry har fået massiv kritik for passivitet forud for det voldsomme brandangreb, der påførte en af skolens elever varige mén. (Foto: Ernst van Norde)
Annonce:
Følg Krimi

Tre af landets skarpeste forsvarsadvokater og en lokal højesteretssagfører kommer i spil, når brandsagen fra Ry afgøres i byretten umiddelbart efter påske.

De fire forsvarere, som skal møde anklager Anna Holm Christensen foran en dommer i Horsens, er Michael Juul Eriksen, Mette Grith Stage, Henrik Stagetorn og den lokale Jytte Storgaard. Navnlig tre førstnævnte er kendt fra en række spektakulære straffesager de senere år.

De fire voldssigtede drenge på 15, 15, 15 og 16 år har været varetægtsfængslet i to måneder på en begrundet mistanke om grov vold. I følge sigtelsen kastede de en aften i februar en molotov-cocktail mod en nu 16-årig afghansk skolekammerat, som de var uvenner med.

Alle fire sigtede er pæredanske. De har siddet surrogatfængslet på lukkede ungdomsinstitutioner rundt om i landet siden anholdelsen 6. februar.

Den oprindelige sigtelse lød på drabsforsøg, idet det unge brandoffers forbrændinger fra skridtet og ned var så alvorlige, at lægerne på Aarhus Universitetshospital betegnede hans tilstand som kritisk.

Men sigtelsen er nu ændret til grov vold, oplyser Michael Juul Eriksen i dag.

Sagen vakte enorm landsdækkende interesse. Mølleskolen i Ry, hvor alle fem teenagere går på samme årgang, har fået massiv kritik for at have vendt ryggen til en velkendt og galopperende konflikt mellem den 16-årige og hans skolekammerater.

Brandofferet er i dag stabil rent fysisk, men han lider i følge de nærmeste pårørende af svære psykiske efterveer.

Straffesagen er endnu ikke berammet, men ventes at finde sted straks efter påske.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: