Annonce:
Annonce:

Ry-forsvarer: - Brand var et uheld

- Min klient havde en antændt flaske i hånden, men han tabte den, fordi den blev varm, siger en af Ry-drengenes forsvarere

Sagen mod de fire Ry-drenge, der er tiltalt for at kaste en brandbombe mod en afghansk dreng, er begyndt i dag. Forsvareren for drengen, som smed brandbomben, siger, at der var tale om et uheld. (Foto: Ernst van Norde)
Sagen mod de fire Ry-drenge, der er tiltalt for at kaste en brandbombe mod en afghansk dreng, er begyndt i dag. Forsvareren for drengen, som smed brandbomben, siger, at der var tale om et uheld. (Foto: Ernst van Norde)
Annonce:
Følg Krimi

- Det er rigtigt, at min klient havde en antændt flaske i hånden. Men da den blev for varm, tabte han den. De skader, der skete derefter, var et uheld.

Sådan sagde advokat Michael Juul Eriksen ved begyndelsen af domsmandssagen i Horsens om grov vold mod fire Ry-drenge, som er tiltalt for brandangrebet 6. februar mod en nu 16-årig afghansk skolekammerat ved idrætshallen i Ry ved Silkeborg.

Hans klient er umiddelbart den mest belastede af de fire tiltalte teenagere, som er tiltalt efter en paragraf med en straframme på ti års fængsel.

Alle fire drenge på 15 og 16 år nægter sig skyldige i tiltalen for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder. I følge anklageskriftet medbragte de to molotov-cocktails i form af vodkaflasker fyldt med benzin og en lunte af stof i flaskehalsen. To af dem havde også medbragt et baseball-bat.

Annonce:

Det skete, efter en konflikt tidligere på dagen med den høje og muskuløse afghanske Ali, som i følge de tiltalte inviterede dem på tæsk samme aften ved Ry Hallen. Drengene besluttede at give ham en lærestreg.

Satte navn på gerningsmand
Alle fire tiltalte har til dato siddet surrogatfængslet på lukkede ungdomsinstitutioner og er i retsmødet blevet omfattet af navneforbud.

Den dreng, som kendte brandofferet bedst, satte i retten navn på den kammerat, der foretog det første flaskekast. Det var dog en fuser, fordi lunten faldt af i luften.

- Jeg tror, det første kast var for at skræmme Ali. Den ramte flere meter ved siden af, sagde den tiltalte.

Den anden flaske derimod blev kastet på en meters afstand og antændte Alis tøj med halvanden meter høje flammer.

- Jeg så flasken blive kastet fra omkring en meters afstand, sagde den tiltalte og satte påny navn på flaskekasteren.

- Ali rullede rundt på jorden og råbte. En af de andre forsøgte at hjælpe. Selv var jeg handlingslammet. Jeg tænkte heller ikke på at ringe 112, forklarede drengen.

Annonce:

Kastede brandbomber efter klassekammerat: Nu begynder sagen

Senere forsøgte han forgæves at ringe til Ali. Men med tøjet brændt fast til huden var den tilskadekomne Ali løbet hjem, og drengene gik hver til sit. Efter spisetid mødtes de igen ved havnen i Ry, hvor de forsøgte at konstruere et fælles alibi.

Men da var sagen allerede løbet fuldstændig af sporet, og politiet var i fuld gang med at lede efter de unge gerningsmænd.

Centralt i den første drengs vidneudsagn er, at han afviser at have vidst, at de skulle medbringe to molotov-cocktails til konfrontationen med Ali. Anklager Anna Holm Christensen læste op fra en messenger-gruppe mellem de fire tiltalte drenge, hvori de skriver om mødet ved hallerne.

'Vi skal være der før ham (Ali), og vi skal have mine molotovs klar', skrev den ene af drengene til gruppen.

Den første dreng i vidneskranken hævder dog, at han aldrig nåede at læse alle beskederne i gruppen, herunder ovennævnte om de livsfarlige brandbomber.

Ekstra Bladet følger fortsat retsmødet

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: