Rystende sag: Jeg vidste ikke, om han ville torturere, dræbe eller voldtage mig

I retten kom det frem, at en 38-årig læge tvang en 30-årig kvinde til at underskrive en sexkontrakt, hvor der stod, at hun under kidnapningen skulle have samleje og oralsex med manden. Skete det ikke, ville hun blive straffet

Uhyggelige gummimasker indgår i sagen mod den svenske læge, der ifølge anklageskriftet holdt kvinden fanget på gården her. (Video: AP)
Følg Krimi

- Da jeg vågnede, havde jeg en eller to kanyler i min arm.

Sådan lød det fra den 30-årige kvinde, da hun afgav sin forklaring til politiet, efter hun var blevet voldtaget og holdt indespærret af en 38-årig svensk læge tilbage i september sidste år.

I dag starter retssagen mod den 38-årige mand, hvor anklageren blandt andet har læst kvindens vidneudsagn til politiet op.

Lægen er tiltalt for ulovlig frihedsberøvelse og grov voldtægt. Han erkender sig skyldig i frihedsberøvelse, men nægter at have voldtaget kvinden. Ifølge hans forsvarer Mari Schaub ønskede manden at få en livsledsager, skriver Expressen.

Tiltale: Læge holdt 30-årig kvinde indespærret i sex-bunker

- Han sagde, at han havde tænkt sig at holde mig der i et år, og så gik jeg i panik og rystede over hele kroppen. Jeg vidste ikke, hvad der skulle ske. Om han ville torturere mig, dræbe mig eller voldtage mig, udtalte kvinden til politiet ifølge Aftonbladet.

Den 38-årige læge erkender sig skyldig, men nægter at have voldtaget kvinden (Foto: Per-Olof Sännås/Aftonbladet).
Den 38-årige læge erkender sig skyldig, men nægter at have voldtaget kvinden (Foto: Per-Olof Sännås/Aftonbladet).

Men kvindens mareridt sluttede ikke her. Den 38-årige tvang hende nemlig til at underskrive en 'sex-kontrakt'.

I kontrakten står der ifølge Expressen, at kvinden som minimum skulle være indespærret i 10 år, hvor hun skulle 'have samleje og oralsex med manden samt fjerne sine kønshår og pierce sig selv'. Levede hun ikke op til kontrakten, ville han forlænge hendes tid i den hemmelige bunker. Et nej til samleje kunne for eksempel koste hende yderligere 100 dage, og forsøgte hun at flygte, kunne hun se frem til endnu fem år i fangenskab.

Kvindens advokat Jens Hägström fortalte i Stockholm tingsrätt til Expressen, at kvinden efter overgrebet er blevet behandlet for post-traumatisk stress, og at hun skal medicineres for at kunne sove.

Fik forgiftede jordbær
Ekstra Bladet har fået indsigt i anklageskriftet, og her fremgår det, at de to mødtes, da kvinden 10. september sidste år inviterede den 38-årige mand på date i sin lejlighed i Stockholm. Her bildte lægen hende ind, at han var amerikaner og derfor kun talte engelsk.

Dagen efter tog den 38-årige læge hjem til sin gård i Axeltorp, hvor han i de efterfølgende dage planlagde bortførelsen af den 30-årige kvinde.

Den 12. september kørte han i sin bil til Stockholm, hvor han havde en kørestol, to gummimasker, en flaske champagne og et vene-kateter med. I den 30-åriges lejlighed bildte han kvinden ind, at hun skulle deltage som hans ledsager til et middagsselskab.

Han bød hende på champagne og forgiftede jordbær, og da den 30-årige mistede bevidstheden, satte han vene-kateteret i hendes venstre hånd og bedøvede hende yderligere med en sprøjte med narkosemidlet midazolam.

Ifølge tiltalen voldtog lægen den bevidstløse kvinden, hvorefter han satte hende i kørestolen og kørte hende hen til sin bil. Derefter blev hun transporteret til hans gård i Axeltorp, og under køreturen om natten den 12-13. september sørgede han for løbende at injicere hende med midazolam.

Han fjernede også hendes mobil, så den ikke kunne spores.

Bunker i jern og beton
På sin gård havde han bygget en bunker på 60 kvadratmeter af jern og beton, hvor han havde tænkt sig at holde kvinden til fange. Her tog han blodprøver og vaginalprøver på den 30-årige og sørgede derefter for, at hun fik p-piller, så hans ubeskyttede voldtægter ikke resulterede i en graviditet.

Under den ugelange indespærring fortalte lægen hende, at han havde planer om at fange og indespærre flere mennesker i bunkeren, der skulle holdes fanget i årevis.

Ifølge kvinden havde den 38-årige læge planer om at kidnappe flere personer og holde dem som fanger i bunkeren ved hans gård (Foto: Andreas Bardell/Aftonbladet).
Ifølge kvinden havde den 38-årige læge planer om at kidnappe flere personer og holde dem som fanger i bunkeren ved hans gård (Foto: Andreas Bardell/Aftonbladet).
 

Manden besluttede sig en dag for, at han ville hente nogle ting i kvindens lejlighed Stockholm, men da han nåede frem, opdagede han, at politiet havde eftersøgt kvinden og skiftet låsen til hendes lejlighed.

Han tog derfor kvinden under armen og sammen tog de ind på Norrmalms politistation i Stockholm, hvor kvinden skulle overbevise dem om, at hun var i god behold. Lægen havde medbragt en pistol, så kvinden ikke var i tvivl om, at hun skulle spille skuespil. Lægen havde nemlig ikke tænkt sig, at kvinden skulle slippe fri.

Men på politistationen trak betjentene den 30-årige kvinde til side, hvorefter hun i enrum fortalte om kidnapningen.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.