Så gik den ikke længere: Tricktyv dømt

En 42-årig rumæner stjal kreditkort fra ældre mennesker og hævede penge

Følg Krimi

Så klappede fælden om en 42-årig tricktyv.

Tyven, som er en mandlig rumænsk statsborger, er nemlig ved Retten i Sønderborg blevet idømt et år og fire måneders fængsel samt udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 12 år for tricktyverier.

I alt blev han dømt for 68 forhold, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Tyverier for 128.000 kroner
Manden stjal kreditkort fra ældre mennesker i butikker, hvorefter han hævede penge på kortene. Han har i alt hævet 128.000 kroner på de stjålne kort, oplyser politikredsen. 

Ifølge politiet havde manden som oftest en kvindelig medsammensvoren. De stillede sig tæt på de uvidende ofre i butikker, hvorefter den ene afledte ofrets opmærksomhed, mens den anden nappede taske eller pung fra ofret. Politiet efterforsker fortsat sagen mod kvinden.

Tyverierne har fundet sted periodevis mellem november 2018 og december 2019 i hele landet.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+