Sådan søger de efter forsvundet journalist

En af Forsvarets Defender-fly er sat ind i eftersøgningen

Et lille Defender-fly hjælper politiet med at søge efter den 30-årige forsvundne freelance-journalist Kim Wall, som forsvandt sporløst efter en tur i ubåden Nautilus med den nu varetægtsfængslede Peter Madsen torsdag aften.

Politiet mener, at han har slået Kim Wall ihjel, men han nægter sig skyldig. Ubåden sank, kort efter Peter Madsen blev lokaliseret, men er nu bjærget.

Men passageren er altså fortsat væk.

30-årige Kim Wall eftersøges stadig af politiet. Peter Madsen er sigtet for drab på hende, men nægter sig skyldig og siger, at han satte hende af. Foto: Privat
30-årige Kim Wall eftersøges stadig af politiet. Peter Madsen er sigtet for drab på hende, men nægter sig skyldig og siger, at han satte hende af. Foto: Privat

Det er Forsvarets fly, der nu er sat ind i eftersøgningen, ligesom de også giver dykkere og øvrig eksperthjælp til politiet.

OVERBLIK: Det ved vi - og det mangler vi svar på i ubåds-sag

- Vi har afleveret defenderen til politiet, som har den til rådighed i den tid, de skal bruge den, siger Ole Theill Sørensen, vagtholdsleder hos Forsvarets Operationscenter til Ekstra Bladet.

Peter Madsen kom klokken 19.55 fredag ud fra undersøgelse på Retsmedicinsk Institut. Foto: Kenneth Meyer
Peter Madsen kom klokken 19.55 fredag ud fra undersøgelse på Retsmedicinsk Institut. Foto: Kenneth Meyer
 

Det er dermed politiet, der har overtaget kommandoen over, hvor der skal ledes.

- Fordelen er, at den har lang tid i luften og kan dække et relativt stort område i forhold til helikopteren, fortæller han og fortælleren, at Defenderen til gengæld ikke er så god til at redde folk op ad vandet.

Der er tale om samme type fly, som bliver brugt til observation i forbindelse med bandekonflikten i København. Observationen sker visuelt via kamera med zoomlinse.

Ole Theill Sørensen ønsker ikke at fortælle, hvor flyet skal søge, men han bekræfter, at de i går fik tilladelse til også at søge i svensk luftrum.

Raket-Madsen dropper klage over fængsling

Og det er en stor opgave, der ligger i at finde den forsvundne Kim Wall.

- Defenderen er det bedste, vi har til at lede efter folk i vandet. Men det er svært at finde folk i vandet, desværre. Det er et meget stort område, og det er ikke sådan, at vi kan stille garanti for, at hvis hun er der, så finder vi hende, siger han.

Han oplyste i går, at ubåden Nautilus ikke er udstyret med et såkaldt AIS-system, som ellers ville gøre det muligt at følge fartøjet på en computer via netsiden marinetraffic.com.

Det betyder, at ubåden under den skæbnesvangre sejlads praktisk taget har været usynlig for de sædvanlige sporingssystemer.

- Da operationen stod på torsdag aften og nat, kunne heller ikke vi lokalisere ham, ellers var han selvfølgelig blevet fundet.

- Søværnets radar følger vel rent rutinemæssigt sådan en ubåd med interesse?

- Tjo, men tårnet på en lille ubåd kan være vanskeligt at se på radaren, siger han.