Samsung-arving bliver løsladt et år før tid

Jay Y. Lee bliver prøveløsladt på fredag. Han blev ellers idømt 2,5 års fængsel i januar

Samsung-arvingen Jay Y. Lee ses her på vej ind til domstolen i Seoul, hvor han blev idømt to og et halvt års fængsel. Foto: Kim Hong-Jo/Reuters/Ritzau Scanpix
Samsung-arvingen Jay Y. Lee ses her på vej ind til domstolen i Seoul, hvor han blev idømt to og et halvt års fængsel. Foto: Kim Hong-Jo/Reuters/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Arvingen til Samsung Electronics, Jay Y. Lee, er på vej på fri fod, så han kan hjælpe med driften af elektronikgiganten. Det oplyser det sydkoreanske justitsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lee blev ellers idømt 2,5 års fængsel i januar i år, fordi han havde bestukket Sydkoreas tidligere præsident Park Geun-hye. Oprindeligt blev han faktisk dømt tilbage i 2017, og her nåede han at afsone et års fængsel, før dommen blev suspenderet.

Dermed har han kun afsonet i alt 1,5 år af de 2,5 år, han er blevet idømt.

Da dommen faldt på ny i Sydkoreas Højesteret i januar lød det, at det formentlig ville få meget store konsekvenser for hans rolle som leder hos Samsung, hvor han de facto er øverste chef.

Tech-boss dømt for bestikkelse

Domstolen konkluderede ifølge AFP, at Lee 'aktivt bestak og implicit bad præsidenten om at anvende magt til at gøre magtoverdragelsen (i Samsung) mere problemfri'.

- Det er meget beklageligt, at Samsung, landets førende selskab og en stolt global innovatør, gentagne gange er involveret i kriminalitet, hver gang der er et politisk magtskifte, stod der i dommen.

Men på fredag bliver han altså prøveløsladt netop for at kunne genindtage sin plads i ledelsen hos Samsung, der er et af Sydkoreas største og vigtigste selskaber, skriver Reuters.

Drab, stoffer og bestikkelse: Vilde skandale-arvinger

Hos myndighederne begrundes løsladelsen blandt andet med god opførsel.

- Beslutningen om at løslade Samsung Electronics' vicebestyrelsesformand Jay Y. Lee sker efter en omfattende gennemgang af forskellige faktorer såsom den offentlige retsfølelse og god opførelse i fængslet, lyder det i en udtalelse fra det sydkoreanske justitsministerium.

Jay Y. Lee overtog selskabets øverste post fra sin far, Lee Kun-hee, da han døde sidste år. Det er tradition i Sydkorea, at selskaber går i arv - og ligeledes almindeligt, at arvingerne fastholder det øverste ansvar, selv hvis de bliver fængslet.

Derfor har det siden dommen i januar været svært for Samsung at tage større beslutninger. Løsladelsen skal være med til at sætte gang i beslutningsprocesserne og være med til at holde hjulene i gang i en svær coronatid, skriver Ritzau.

Samsung-arvingen Jay Y. Lee på vej ind til domstolen i Seoul, hvor han blev idømt to og et halvt års fængsel i januar. Nu bliver han prøveløsladt. Foto: Kim Hong-Jo/Reuters/Ritzau Scanpix
Samsung-arvingen Jay Y. Lee på vej ind til domstolen i Seoul, hvor han blev idømt to og et halvt års fængsel i januar. Nu bliver han prøveløsladt. Foto: Kim Hong-Jo/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind