Se kortet: Et knivstik hver anden dag

På tre måneder har der været mindst 46 knivstikkerier i Danmark. Dertil kommer adskillige sager, hvor en kniv er brugt til trusler

På landsplan har der ifølge Ekstra Bladets optælling været mindst et knivstik hver anden dag i løbet af de sidste tre måneder. (Foto: Jan Sommer)
På landsplan har der ifølge Ekstra Bladets optælling været mindst et knivstik hver anden dag i løbet af de sidste tre måneder. (Foto: Jan Sommer)

Et knivstik hver anden dag. Sådan lyder den uhyggelige statistik for de seneste tre måneder ifølge en opgørelse, Ekstra Bladet har lavet.

Således har der været 46 knivstikkerier på 91 dage - og det er alene de tilfælde, hvor kniven rent faktisk har været taget i brug.

Brian Boris var millimeter fra at miste livet, da han blev stukket med en kniv i halsen og hovedet under et banalt værtshusskænderi. (Privatfoto) Plus Vild stigning i knivstikkerier: Jeg var millimeter fra døden

Dertil kommer adskillige situationer, hvor en gerningsmand har truet med en kniv - for eksempel i forbindelse med et røveri.

Dertil kommer, at der ikke er taget højde for mørketallet. Her menes personer, der henvender sig med læsioner på skadestuen uden at oplyse, at der tale om knivstik.

Klik på punkterne på kortet herunder og læs mere:

Langt de fleste af knivstikkerierne er centreret omkring Danmarks to største byer, København og Aarhus. Og de to politikredse (Københavns Politi og Østjyllands Politi) melder da også begge om en foruroligende stigning i anmeldelser om knivstikkerier over de sidste fem år.

Således melder Københavns Politi næsten om en tredobling af knivstikkerier fra 2010 til i dag, mens man hos Østjyllands Politi er tæt på en fordobling i anmeldelserne.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

I København skal forklaringen blandt andet findes i den eskalerende bandekonflikt.

- Der er ingen tvivl om, at bandekonflikten er medvirkende, siger lederen af det københavnske lokalpoliti, Rasmus Bernt Skovsgaard, med henvisning til de mange grupperinger i Københavnsområdet, der i deres stridigheder bruger både knive og skydevåben.

Men han peger også på, at det er blevet mere 'almindeligt' at gå med kniv.

- Vi oplever en tendens til, at det er blevet mere accepteret at gå med kniv, og at folk, der slås i byen, trækker kniven hurtigere, end vi har set det tidligere, siger Rasmus Bernt Skovsgaard og tilføjer, at det har gjort risikoen for knivoverfald større.

Københavns Politi har adskillige gange i løbet af de seneste år måtte rykke ud til knivstikkeri. I de fleste tilfælde er gerningsmanden blevet anholdt. (Foto: Kenneth Meyer) Krimi Vild stigning i knivstikkerier: Her er politiets forklaring

Hos Østjyllands Politi har man ikke set nærmere på, hvad stigningen i knivstikkerierne skyldes, men oplyser dog, at der oftest er tale om folk, der kender hinanden og ikke tilfældig knivvold i nattelivet.

Der er heller ikke tale om en stigende aktivitet i bandegrupperingerne, som forklaringen lyder på i København.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.