Se video: 17-årige hjerneskadet efter brutal anholdelse

Advarsel! Stærke optagelser: En netop frigivet video viser, hvordan en politibetjent anholder en 17-årige dreng. Anholdelsen er så voldsom, at drengen ender med en hjerneskade og er tæt på døden

Se den voldsomme video her. Advarsel: Stærke billeder

En brutal og voldsom video fra USA der viser, hvordan en politibetjent anholder en 17-årige dreng, er netop blevet frigivet.

Anholdelsen er så voldsom, at 17-årige Bryce Masters ender med hjerneskade og er tæt på døden. Det skriver Dailymail.

Anholdelsen fandt sted i Independence i delstaten Missouri 14. september 2015, da en betjent beordrede Bryce Masters  ind til siden, fordi der var problemer med nummerpladen.

Da politibetjenten, Thimothy Runnels, kom op til bilen, kunne han lugte marihuana og beordrede Bryce Masters ud af bilen. Men det nægtede den 17-årige. Han ville vide, om han var anholdt eller ej.

Efterfølgende opstod der en diskussion imellem politibetjenten og den 17-årige, hvor politibetjenten fysisk trak drengen ud af bilen og brugte sin strømpistol.

Samfund Tæskede turister sønder og sammen: Her er dommen

Hjerneskadet og tæt på at dø
Anholdelsen var så voldsom, at Bryce Masters endte på hospitalet. Hans hjerte gik i stå, da han blev ramt med strømpistolen og lå i koma og var tæt på at dø.

Den 17-årige overlevede anholdelsen, men endte med en hjerneskade. Familien besluttede derfor at hive politibetjenten i retten.

I sidste uge blev betjenten Thimothy Runnels så idømt fire års fængsel for overdreven brug af hjælpemidler i tjenesten. Dommeren lagde vægt på, at politibetjenten brugte strømpistolen i over 20 sekunder, hvilket er livsfarligt.

Samtidig beordrede dommeren, at videoen af de voldsomme anholdelse blev offentliggjort.

Se den voldsomme anholdelse øverst. Bemærk: Optagelserne kan virke voldsomme