Seks års fængsel: Kvinde stak eks-veninde 30 gange med kniv

Iført maskering mødte en ung kvinde op hos tidligere veninde. Knivstikkene fortsatte, da offeret lå ned

En ung kvinde er fredag af Retten i Odense blevet idømt fængsel i seks år, fordi hun i foråret forsøgte at dræbe sin tidligere veninde. Offeret blev tildelt op til 30 stik med en kniv.

Det oplyser anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

Den dømte er en kvinde på 22 år. Motivet var især jalousi, rapporterer regionalmediet fyens.dk om sagen.

De to tidligere veninder havde haft et forhold til samme mand, og det kunne den nu dømte ikke få ud af hovedet.

- Jeg tænkte på det hver dag, når jeg stod om morgenen, og jeg tænkte på det, når jeg gik i seng, har hun ifølge fyens.dk forklaret i retten.

Forbrydelsen skete om eftermiddagen 17. april. Offeret troede, at der var kommet et bud med en pakke, og gik derfor ned for at lukke op.

Hun mødte en person, hvis ansigt var delvist dækket af et mundbind, og som havde hue på hovedet. Vedkommende stak ud efter hende med en kniv.

Da hun var faldet om, fortsatte personen med at bruge kniven.

Personen viste sig at være den 22-årige Caroline Hovgaard Hansen, der fredag er fundet skyldig i forsøg på drab. Hendes forsvarer mente, at tre år ville være en passende straf, skriver fyens.dk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til ugens udgave af 'Afhørt', hvor vi fortæller om den ulmende bandekonflikt mellem Satudarah og banden NNV

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær