Der er tirsdag morgen sket et trafikuheld på Vestmotorvejen nær Ringsted, hvor flere biler er involveret.
- Den seneste melding er seks køretøjer og tre til fire lettere tilskadekomne, som lige skal en tur på skadestuen, siger vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard.
Motorvejen blev spærret for at gennemføre oprydningen på stedet.
- Der bliver spærret i forbindelse med fjernelse af de havarerede køretøjer, sagde vagtchefen.
Den er dog blevet helt genåbnet, oplyser Vejdirektoratet kort efter klokken ni tirsdag morgen.