Seks teenagere stukket ned med kniv indenfor to timer i London

Volden i London fortsætter - de unge teenagere blev stukket ned i fire forskellige dele af London - det yngste offer var kun 13 år gammel

Her ses gerningsstedet ved Mile End i London, hvor tre teenage-drenge blev kørt til hospitalet efter et kniv-opgør. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Her ses gerningsstedet ved Mile End i London, hvor tre teenage-drenge blev kørt til hospitalet efter et kniv-opgør. (Foto: Ritzau/Scanpix)

En kun 13-årig dreng er det seneste offer for en bølge af kniv-vold i den britiske storby London, hvor den usædvanlige vold fortsætter med at hærge. Hele seks teenagere blev indenfor kun 90 minutter udsat for kniv-vold i forskellige dele af London.

Det første episode med kniv-vold fandt sted sent i går eftermiddags kl. 17.30, hvor en kun 15-årig dreng blev stukket ned på East India Dock Road. Kun en halv time efter blev politiet tilkaldt til Mile End i London, hvor to 15-årige drenge var blevet stukket ned. De var begge alvorligt sårede, men er nu i bedring. En 16-årig dreng blev ved den samme volds-episode anholdt og sigtet for grov vold. Han blev selv behandlet for mindre skader.

K. 19.05 blev politiet tilkaldt til Ealing Broadway, hvor en teenager-dreng også blev bragt til hospitalet i forbindelse med et kniv-opgør. Og ganske kort efter blev en kun 13-årig dreng udsat for et kniv-angreb ved Little Ilford Park, før han blev kørt til hospitalet. I forbindelse med denne voldsepisode er tre unge drenge sigtet for grov vold.

Det skriver flere britiske medier heriblandt Independent og Metro.

Blodet flyder i Londons gader efter i forbindelse af en bølge af kniv-vold. Her er nærbilleder fra et af gerningsstederne. (foto: Ritzau/Scanpix)
Blodet flyder i Londons gader efter i forbindelse af en bølge af kniv-vold. Her er nærbilleder fra et af gerningsstederne. (foto: Ritzau/Scanpix)
 

Skræmmende statistik
Der har nu været så mange kniv-overfald i London gennem den seneste tid, at Metropolitan Politiet, der har ansvar for alle områder i London undtagen centrum, nu har bedt politiet i centrum 'City of London Police' om hjælp. Og de seks nye kniv-overfald kommer på ingen måde til at pynte på den skræmmende statistik over kniv-vold i England og Wales, hvor kniv-volden er den værste siden 2010 og 2011.

Alene i år har der været 46 drab i den velbesøgte by, der rummer 8,7 millioner indbyggere. 28 af dem er sket med kniv.

En retsmediciner taler med en politibetjent på Chalgrove Road, hvor en 17-årig teenage-pige blev skudt og dræbt mandag aften i Tottenham i det nordlige London. Foto: Toby Melville Krimi Europæisk storby eskalerer i drab og overfald: 'Volden er som en virus'

De voldsomme kniv-angreb torsdag aften blev udført samtidigt med, at London-borgere i Hackney demonstrerede mod den accelererende bande-vold, der onsdag aften kostede den 18-årige Israel Ogunsola livet, da han blev stukket ihjel med en kniv. To 17-årige blev senere samme aften anholdt og sigtet for drabet.

1 af 2 Blodet flyder i Londons gader efter i forbindelse af en bølge af kniv-vold. Her er nærbilleder fra et af gerningsstederne. (foto: Ritzau/Scanpix)
2 af 2 Her ses gerningsstedet ved Mile End i London, hvor tre teenage-drenge blev kørt til hospitalet efter et kniv-opgør. (Foto: Ritzau/Scanpix)