Seksårige William forsvundet: Cyklede med kammerat og kom ikke tilbage

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser lige nu den kun seksårige William, der er forsvundet i Holstebro

Den kun seksårige William forsvandt omkring 16.30 fra sin adresse i Asagården i Holstebro.

- Ham og en kammerat har kørt rundt i deres boligkvarter. Og lige pludselig er William ikke kommet retur. Og det undrer familien sig over og begynder at lede efter ham, siger vagtchef Ole Vanghøj til Ekstra Bladet og fortæstter:

- De kan ikke finde ham, og nu har har han været borte i halvanden time, så nu efterlyser vi ham, siger han.

William beskrives som en dreng, der er spinkel af bygning, han har kort hvidt hår, og han er iført blå jakke, jeans, og blå sko med lyse siåler.

Han har en blå/grøn cykelhjelm på, og han kører på en hvid mountainbike med lyserøde aftegninger på, fortæller politiet.

Den seksårig dreng har ikke tidligere stukket af hjemmefra, siger vagtchefen.

Politiet opfordrer folk til at kontakte politiet, hvis de finder seksårige William.

Midt- og Vestjyllands Politi skriver på Twitter klokken 18.34, at drengen er fundet igen.