Annonce:
Annonce:

Sexdræbte fire piger: I aften får Anthony dødssprøjten

Seriemorderen Anthony Shore, 55, skal henrettes i Huntsville-fængslet i Texas. Hans egen familie er lettet

Den amerikanske seriemorder Anthony Shore skal ifølge planen henrettes onsdag. Foto: AP
Den amerikanske seriemorder Anthony Shore skal ifølge planen henrettes onsdag. Foto: AP
Annonce:
Følg Krimi

Anthony Shore bad selv om at blive idømt dødsstraf, da han i 2004 blev kendt skyldig i sexdrabet på den 21-årige Maria del Carmen Estrada.

55-årige Shore, der har tilstået fire drab på unge kvinder og piger, skal onsdag henrettes med giftsprøjte i Huntsville-fængslet i Texas.

Han bliver dermed den 21. dødsfange, der henrettes i USA i år, skriver Associated Press.

- Det var stemmer i mit hoved, der sagde, at jeg måtte have hende, uanset hvad, forklarede Shore, da han blev anholdt.

Fundet død i gyde
Maria del Carmen Estrada blev fundet voldtaget og kvalt i en gyde bag en fastfood-restaurant i Houston, Texas, i 1992.

Alligevel skulle der gå over ti år, før Shore blev anholdt i sagen.

Det skete først, da dna fundet under Estradas negle matchede en dna-prøve, som Anthony Shore måtte afgive, da han blev dømt for overgreb på sine egne døtre.

Shore bad juryen om at idømme ham dødsstraffen. Det har han siden fortrudt.
Shore bad juryen om at idømme ham dødsstraffen. Det har han siden fortrudt.

Anthony Shore har tilstået drab på fire unge kvinder og piger.
Anthony Shore har tilstået drab på fire unge kvinder og piger.

Annonce:

Efter sin anholdelse tilstod han yderligere drab på to teenagepiger og en niårig pige. Alle tre var latinoer, og alle tre var blevet seksuelt misbrugt.

- Han er en vaskeægte seriemorder, sagde anklager Kim Ogg om Shore, der fik øgenavnet ’Tourniquet-dræberen’, fordi han brugte snor og pind til at kvæle sine ofre.

Selv om Anthony Shore under retssagen bad om at blive idømt lovens strengeste straf i Texas, har han siden fortrudt. Nu kæmper han for at overleve.

Har hjerneskade
Foreløbig uden held har hans advokater benyttet alle legale muligheder for at få henrettelsen udsat eller omstødt. De hævder, at Shore har en hjerneskade, der opstod i forbindelse med en bilulykke.

Men hans to søstre, Gina og Laurel, fortæller, at de er parate til at tage afsked med broren, da hans forbrydelser har hængt som en mørk sky over familien.

- Jeg tror, at det vil give os fred. Når folk spørger os om ham, kan vi bare sige, at han er død, siger Gina Shore i et interview med Houston Chronicle.

Barske billeder: Sidste måltid på dødsgangen

Annonce:

Søstrene fortæller til avisen, at storebroren var en lovende, ung mand med et stort musikalsk talent.

- Alle mine veninder var vilde med ham, fordi han var karismatisk og kær, fortæller Laurel.

Dræbte naboens kat
Der var dog bekymrende tegn tidligt i barndommen, fortæller søstrene.

- Tony dræbte naboens kat, da han var fem eller seks år, fordi han ikke ville have, at den skulle forlade ham, siger Gina til Houston Chronicle.

Senere blev Anthony Shore gift og far til to piger – og seriemorder.

 Danske Katja: De aflivede min ven som en hund Henry Lee Lucas - Kugleskør dræbermaskine

I 1986 dræbte han 14-årige Laurie Tremblay, der blev fundet død i en affaldscontainer i Houston. Seks år senere voldtog og dræbte han 21-årige Maria del Carmen Estrada.

I 1994 gik det ud over den ni år gamle Diana Rebollar, der blev bortført, voldtaget og kvalt på vej hjem fra købmanden.

Hans sidste, kendte offer er Dana Sanchez, 16, der blev bortført og dræbt i 1995, mens hun var på vej hjem til sin kæreste.

Annonce:

Han var en god bror
Gina Shore er dog overbevist om, at broren har flere menneskeliv på samvittigheden.

- Jeg kan føle i mit hjerte, at der er flere, siger søsteren og erkender, at det vil være en lettelse, når broren ifølge planen bliver henrettet onsdag middag lokal tid.

- Jeg ville aldrig have været tilhænger af dødsstraf, hvis det ikke var på grund af min bror. Han burde dræbes! Han var en god bror, men han er ikke et godt menneske, lyder det fra søsteren.

Dødsstraf i USA:

USA har udført 1462 henrettelser, siden landets højesteret i 1976 løftede et forbud mod dødsstraf.

Ifølge organisationen Informationscenter for Dødsstraf (DPIC) er der over 3100 mennesker på dødsgangen i USA.

Texas, der anvender dødsstraf mere end nogen anden delstat, planlægger at henrette yderligere fire personer i 2017.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: