Sexforbryder mistænkt for Madeleines forsvinden

Tysk og engelsk politi er kommet ud med en fælles appel for oplysninger i Madeleine McCanns mystiske forsvinden

En 43-årig tysk sexforbryder, en Jaguar og en autocamper og to telefonnumre er politiets seneste spor i jagten på den britiske Madeleine McCann, der var blot tre år gammel, da hun forsvandt sporløst fra en ferielejlighed i Praia da Luz i Portugal for 13 år siden.

Onsdag aften gik Metropolitan Police i London og Tysklands føderale politi BKA ud med en fælles storstilet efterlysning af oplysninger om manden, der i 2005 boede på en gård tre kilometer fra stedet, hvor Madeleine McCanns familie var på ferie.

Den mistænkte beskrives som en 180 centimeter høj hvid mand, der formodes at have været tynd med kort og blondt hår på tidspunktet for Madeleines McCanns forsvinden. Dengang var han 30 år, men kan have lignet en, der var mellem 25 og i starten af 30'erne. Politiet offentliggør dog ikke identiteten på den mistænkte.

doc7auziao9ehl1czpwqa69 

Det tyske føderale politi oplyser ifølge ZDF, at den mistænkte er dømt for flere sexforbrydelser, herunder mod børn, og for tiden afsoner en lang fængselsstraf for sexovertrædelser og narkotikahandel, og de tyske medier Bild og Braunschweiger Zeitung skriver begge, at manden kan være identisk med en mand, der sidste år blev idømt syv års fængsel for at have voldtaget en 72-årig amerikansk kvinde i Praia de Luz i september 2005.

Muligt nyt i sagen om forsvundne Maddie: Politiet leder efter ny ’vigtig person’

Ifølge tysk politi har de også informationer om, at manden fik til dagen og vejen ved at begå indbrud mod ferielejligheder i området, hvor Maddie forsvandt.

Politiet har offentliggjort billeder og oplysninger om disse to biler, som de mener spiller en rolle i sagen.

doc7auziagu6w5y9mmnd4u

doc7auziaog1u0q4tnu3r4

Ud over oplysninger om manden og bilerne er politiet interesseret i at høre fra folk, der kender følgende telefonnumre: +351 912 730 680 og +351 916 510 683. Det første nummer mener politiet, at den mistænkte brugte, den dag Madeleine McCann forsvandt. Det modtog et 30 minutter langt opkald om aftenen i Praia da Luz 3. maj 2007, mens det andet nummer lavede opkaldet fra et andet sted end Praia da Luz.

Efterforskerne mener, at den person, der lavede opkaldet, er et vigtigt vidne, som de opfordrer til at kontakte politiet.

De vil også gerne høre fra folk, der genkender numrene, nogensinde har ringet til dem eller har dem på telefonen, en gammel telefon eller i sine elektroniske kontakter.

Politiinspektør Mark Cranwell, der leder efterforskningen af Madeleine McCanns forsvinden i Metropolitan Police, siger i en pressemeddelelse, at de første gang fik informationer om den tyske mand i tiden efter ti års dagen for Madeleine McCanns forsvinden.

- Vi har samarbejdet med kolleger i Tyskland og Portugal, og denne mand er mistænkt i Madeleines forsvinden. Mens denne mand er mistænkt, bevarer vi et åbent sind i forhold til hans involvering, og dette er fortsat en sag om en savnet person, siger han.

Christian Hoppe, leder af den tyske efterforskning i BKA, var i aftes på det tyske tv-program 'Aktenzeichen XY ... ungelöst', der svarer til det danske program 'Efterlyst', hvor han fortalte, at tysk politis teori også omfatter, at Madeleine er blevet dræbt.

61992272.jpg

doc7auziaasowlffz993r4

doc7auziasds8no3rp59r5

doc7auziaog1u0q4tnu3r4

doc7auzias2vw21mbl09b6r

doc7auziavals8ogw7jy7

Madeleine er ikke den eneste: Her er børnene, som aldrig blev fundet