Sigtede i dukkesag bliver bag tremmer

Tre sigtet for trusler i forbindelse med ophængning af en dukke af Mette Frederiksen med skilt om halsen skal fortsat sidde fængslet

Mette Frederiksen-dukken blev brændt af i forbindelse med en demonstration 23. januar.

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG: ’Hvor er det bare top-fucking-slukket', udbrød den ene af tre venner på tilhørerbænkene vredt, da en dommer fredag formiddag forlængede tre mænds varetægtsfængsling med yderligere to uger.

De er sigtet for at have hængt en dukke med statsminister Mette Frederiksens ansigt klistret på op i en lygtepæl i forbindelse med en corona-demonstration 23. januar i år.

Rundt om halsen havde dukken et skilt med ordene 'Vores FÆLLES indsats er helt afgørende, vi MÅ og SKAL bekæmpe VIRUSSEN. Vi får brug for SAMFUNDSSIND” samt med større skrifttype 'HUN MÅ OG SKAL AFLIVES'. Foto: Tariq Mikkel Khan

De tre på 30, 32 og 34 år har erkendt, at de har håndteret dukken, men de nægter, at det var dem, der stak ild til den.

Da de kom ind i retten, viste særligt den 34-årige selvstændige erhvervsdrivende overskud og smilede bredt ned mod kammeraterne, der kom med højlydte kommentarer og meningstilkendegivelser.

'Alvorlige trusler mod statsministeren'
Anklager Søren Harbo oplyste i retten, at der var sat en efterforsker af til kun at arbejde med denne sag, men politiet mangler stadig udlæsning og analyse af de sigtedes telefoner.

Sådan hængte jeg 'Mette F.' op

Det er dog ikke af hensyn til efterforskningen, men af hensyn til retshåndhævelsen, at han krævede yderligere to ugers varetægtsfængsling, fordi der efter anklagemyndighedens opfattelse er tale om 'meget alvorlige trusler rettet mod statsministeren'.

Forsvarerne for trio, der stod bag ophængningen af Mette F.-dukke, mener ikke, at der er grundlag for fortsat varetægtsfængsling. Foto: Kenneth Meyer
Forsvarerne for trio, der stod bag ophængningen af Mette F.-dukke, mener ikke, at der er grundlag for fortsat varetægtsfængsling. Foto: Kenneth Meyer
 
Ulrik Sjølin, der er forsvarer for den 32-årige, krævede sin klient løsladt og mente, at det var et spørgsmål om, hvor grænsen for ytringer og ytringsfriheden går.

Han pegede på det paradoksale i, at afhøringerne i Tibetkommissionen foregår bare to lokaler væk i samme retsbygning.

- Grunden til, at vi har sådan en proces er, at vi i Danmark er meget glade for ytringsfrihed, sagde han og pegede også på, at Danmark gør alt for at beskytte folk, der laver tegninger, der provokerer.

Forsvarer Ulrik Sjølin mener, at sagen handler om, hvad vi skal tåle i forhold til ytringer i et samfund som det danske. - Jeg kan godt se, at det kunne være bekymrende, hvis de havde brændt dukken af foran Mette Frederiksens bopæl, men det er der ikke tale om, siger han. Foto: Anthon Unger

 Forsvarer i dukkesag: - Han har det stramt

Han mente heller ikke, at retsfølelsen krævede, at hans klient fortsat skulle sidde varetægtsfængslet.

- Det er ingen, der vil blive stødt over, at han bliver sat på gaden, jo måske i statsministeriet, men ikke andre borgere, sagde han.

Advokat Birgitte Skjødt mødte fredag for begge de to andre sigtede. Hun bakkede op om sin forsvarerkollegas argumenter og krævede sine klienter løsladt.

Birgitte Skjødt nævnte episoden, hvor en dukke af Lars Løkke blev brændt af til en privat sankthansfest, hvorefter et billede blev lagt på sociale medier til 'spot og spe'. - Vi skal tåle – og det skal  politikerne navnlig, at der kan fremsættes sådanne ytringer, sagde hun. Foto: Det borgerlige Danmark/Facebook

Hun pegede også på, at ordene på skiltet næsten er Mette Frederiksens egne ord, hvis man bytter hun ud med mink.

- Det er et ordspil, drilleri, der måske er anstødeligt, men det er noget, man skal tåle, når det sker som led i en demonstration, sagde hun.

Mette F's egne ord - næsten

På skiltet på dukken med statsministerens ansigt klistret på, stod der med småt: 'Vores fælles indsats er helt afgørende. Vi må og skal bekæmpe virussen. Vi får brug for samfundssind'.

Nedenunder lød det med versaler 'Hun må og skal aflives'. Men skifter man 'hun' ud med 'mink', svarer ordene nogenlunde til Mette Frederiksens egne, da hun 4. november erklærede, at den danske minkbestand skulle slås ned.

Ordene om den afgørende fælles indsats og samfundssind kom fra Mette Frederiksen under et pressemøde 30. marts sidste år.

De sigtede tog forbehold for at kære fængslingen til landsretten.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri