Sigtelse: Bortførte offer - ville smadre hans knæ

Endnu en ung mand er sigtet i grum kidnapningssag, hvor fem mænd er mistænkt for at ville torturere offer for at gøre ham handikappet, mens det blev filmet

Offeret blev kidnappet 19. maj i år på parkeringspladsen foran Royal Arena. Foto: Jonas Olufson
Offeret blev kidnappet 19. maj i år på parkeringspladsen foran Royal Arena. Foto: Jonas Olufson

En sorthåret, spinkel og bebrillet 18-årig mand blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København. Han er sigtet for at deltage i en kidnapning, der fandt sted 19. maj i år på Amager.

Fire mistænkte medgerningsmænd, der alle er i 20'erne, er allerede sigtet og varetægtsfængslet for episoden.

Ville filme tortur
Grundlovsforhøret blev afholdt bag lukkede døre, men af sigtelsen fremgår det, at offeret blev truet ind i en bil på parkeringspladsen ud for Royal Arena omkring kl. 21.40.

Herefter kørte kidnapperne med deres frihedsberøvede offer ad Øresundsmotorvejen og Amagermotorvejen i retning mod Vestskoven i Albertslund fordelt i to biler.

Planen var ifølge anklageren, at offeret her skulle udsættes for grusom tortur med stikvåben, urineres på, have en flaske i endetarmen og have brækket knæskallerne med det formål, at offeret skulle efterlades handikappet - mens det hele blev filmet.

Foretagendet blev dog forpurret, da offeret hoppede ud af bilen, mens den kørte med høj fart på motorvejen mod Albertslund. Dermed undslap han sine kidnappere omkring kl. 22.00.

Ikke banderelateret
Den 18-årige mand nægtede sig skyldig under grundlovsforhøret og ønskede ikke at udtale sig.

Retten valgte at varetægtsfængsle ham i to dage sigtet for ulovlig tvang, trusler, frihedsberøvelse og forsøg på legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Den korte varetægtsfængsling skyldes, at de andre mistænkte mænd sigtet i sagen skal for en dommer 28. oktober til en fristforlængelse.

Her vil den 18-årige igen blive fremstillet med de andre i sagen.

Efter de første anholdelser i juni oplyste efterforskningsleder ved Københavns Politi Knud Hvass til Ekstra Bladet, at hændelsen ikke umiddelbart er banderelateret. Med henvisning til, at sagen bliver behandlet bag lukkede døre, vil han dog ikke komme nærmere ind på et muligt motiv.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets nye podcast om drabet på Maria From Jakobsen, der forsvandt sidste år, her eller i din fortrukne podcast-app (ny episode hver tirsdag):

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær