En 46-årig mand er lørdag blevet sigtet og varetægtsfængslet for drabsforsøg mod en 39-årig kvinde efter en voldsepisode på psykiatrisk afdeling på Gentofte Hospital.
Begge parter var indlagt på den psykiatriske afdeling, da der opstod slagsmål mellem dem.
Det oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi Camilla Priedel til Ekstra Bladet.
- Vi vurderer, at kvinden kan have været i livsfare under episoden, og derfor bliver manden sigtet for forsøg på manddrab, siger Camilla Priedel.
Ifølge den vagthavende er kvindens tilstand stabil, og hun er ved bevidsthed. Politiet er i gang med afhøringer for at klarlægge det præcise hændelsesforløb.
Episoden fandt sted fredag eftermiddag omkring 16.00. Dommeren besluttede ved grundlovsforhøret, at manden skal være tilbageholdt i tre døgn.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lyt til ugens afsnit af Afhørt herunder eller i din podcastapp. I denne uge handler det blandt andet om en konflikt mellem Bandidos og banden NNV sidste år.