Etageejendommen med de røde mursten i hjertet af Assens røber udefra intet om de brutaliteter, som politiet mener udspillede sig i løbet af tre uger i marts i år.
I over 22 døgn blev en lejlighed i bygningen og senere en landejendom uden for byen omdannet til fængsel for et offer i en uhyggelig sag om grov vold og frihedsberøvelse.