Sigtet for ældredrab: Begik sig i musikmiljøet

Manden dukkede pludselig op i miljøet og var manager for flere musikere

De tre ofre boede alle i samme lille boligforening på Vangehusvej på Østerbro i København. Foto: Jonas Olufson
De tre ofre boede alle i samme lille boligforening på Vangehusvej på Østerbro i København. Foto: Jonas Olufson

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Den 26-årige mand, der er sigtet for drab på tre ældre mennesker på Vangehusvej på Østerbro i februar og marts i år, begik sig i musikmiljøet, hvor han var manager for flere musikere.

Ekstra Bladet har talt med en ung musiker, der har haft ham som manager og også vil beskrive det som en venskab.

 Sigtet for tre drab: Tidligere dømt for voldtægt og drabsforsøg

- Jeg har faktisk været ret tæt med ham de sidste tre måneder. Som manager var han okay dygtig til at få ting til at ske, siger den unge mand, der blandt andet fik betalt en tur til udlandet i januar, hvor de sammen rejste ned for at lave en musikvideo.

Han har brugt meget tid med ham, været i byen med ham og slappet af sammen med ham.

Den 26-årige er beskyttet af et navneforbud. Derfor kan Ekstra Bladet ikke skrive den unge musikers navn eller komme med nærmere detaljer.

Derfor kan drab skjules som naturlig død

Aftalen var, at manageren fik procenter, hvis musikken tjente penge ind.

Den unge musiker fik at vide, at manageren havde arvet penge, men nu kan han ikke lade være med at tænke over, om pengene er kommet fra rovmord.

Manden er sigtet for at have dræbt tre ældre mennesker, der var 80, 81 og 83 år gamle, men nægter sig skyldig.

Han er ligeledes sigtet for i forbindelse med drabet på det 81-årige offer at have begået røveri under særligt skærpende omstændigheder. ligesom både den 81-årige og den 83-årige kvindes kreditkort er blevet misbrugt efter deres død.

26-årig sigtet for tre drab: To ofre blev kvalt

- Hvis han også har brugt de penge på os, så er det for sygt. Det kan jeg ikke leve med, siger den unge musiker, der godt vidste, at manageren havde været i fængsel, men ikke for hvad.

Ekstra Bladet kunne i lørdags afsløre, at den drabssigtede tidligere er blevet dømt for voldtægt af en ung pige og drabsforsøg på en voksen kvinde.

- Han dukkede lige pludselig op i musikmiljøet og var overalt og til alles koncerter. Han var rigtig god til at snakke, fortæller den unge musiker.

Der var dog altid kaos involveret i arbejdet med den 26-årige, og han endte med at fyre ham som manager.

Det chokerede ham, da han blev ringet op og fik at vide, at den tidligere manager var blevet varetægtsfængslet.

Men han siger alligevel, at han syntes, at den 26-årige virkede lidt fucked up og manglede empati.

- Hvis man kigger en person i øjnene, kan man godt se bag øjnene, hvis der er noget, der ikke er rigtigt. Han virkede ødelagt, siger han.

Den 26-årige er varetægtsfængslet frem til 2. april. Han nægter sig skyldig i sigtelserne.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Så hvad laver vi i Guinea?