Sigtet for at ville sprænge skoler i luften: Terrormål undrer ekspert

Tidligere operativ chef i PET undrer sig over, at den 16-årige terrorsigtede pige angiveligt havde planlagt at sprænge almindelig folkeskole i luften

Hør mere om sagen
Følg Krimi

Der er tirsdag kommet nye og skræmmende oplysninger frem i sagen om den såkaldte Kundby-pige, der er sigtet for planlægning af terror.

Det er nemlig anklagemyndighedens formodning, at hun havde planlagt at sprænge to skoler i luften. Hun ville angribe den jødiske Carolineskole i København og en helt almindelig folkeskole, Sydskolen i Fårevejle.

Og særligt valget af Sydskolen i Fårevejle som mål undrer Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i PET.

Terror-anklaget dansk pige: Sådan blev hun rabiat

- Man kommer ikke udenom, at der er ganske alvorligt, at en 16-årig pige er sigtet for terror. Der er dog noget, der undrer mig, når man ser på de angivne mål. Den jødiske skole i København er et oplagt symbolmål. Men så dukker Sydskolen i Fårevejle op, og det får en til at tænke på, hvilken symbolsk værdi den har. Det stritter i hver sin retning, siger Hans Jørgen Bonnichsen til Ekstra Bladet.

16-årig pige terrorsigtet: Ville bombe to skoler

Enorm tyngde
Den tidligere operative chef i efterretningstjenesten er ikke i tvivl om, at der ligger vægtige beviser bag sigtelsen.

- Hun har været i besiddelse af sprængstoffer, og det gør det meget alvorligt og giver sigtelsen en enorm tyngde. Det at være i besiddelse af sprængstoffer, det er meget svært at komme udenom, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

- Med din erfaring, har du så nogen sinde set, at en så ung person, er blevet sigtet for noget så alvorligt?

6 ringbind rummer hemmelig sag mod 15-årig pige

- Jeg har haft sager, hvor vi har været tæt på samme aldersniveau, men jeg har aldrig oplevet en sag, hvor du præcis kan gå ind at sige, at der er meget specifikke mål, når det drejer sig om så ungt et menneske, siger han og nævner sagen om Glasvej fra 2007, hvor to med anden etnisk baggrund end dansk havde store mængder sprængstoffer i deres lejlighed i det københavnske nordvestkvarter, som et eksempel på en lignende sag.

Efterforskningen er slut
Sagen har siden pigens anholdelse den 13. januar været under total mørklægning. Hans Jørgen Bonnichsen mener da heller ikke, at det er en tilfældighed, at sigtelsen nu bliver tilgængelig for offentligheden.

Ombudsmanden besøger terrorsigtet pige i fængslet

- Min vurdering er, at efterforskningen nu er ved at være tilendebragt, og man kan gå ud i offentligheden med det. Forsvareren har også en klar interesse i at få det frem, da der opstår en masse rygter, som ikke nødvendigvis har nogen hold i virkeligheden, vurderer den tidligere PET-chef.

- Ser du det også som en indikation på, at der ikke kommer flere anholdelser i sagen?

- Ja, det gør jeg. Med de måneder man har haft til efterforskningen, burde man være klar over, hvilke forgreninger den har, og hvordan man kan indkapsle den.

Ud over den 16-årige pige er en 24-årig hjemvendt syrienskriger også sigtet i sagen.

PET har været inde over efterforskningen fra begyndelsen og har i forbindelse med offentliggørelsen af de nye oplysninger sendt følgende pressemeddelelse ud:

'Efter de to anholdelser har PET vurderet, at der ikke er anledning til at ændre vurderingen af terrortruslen mod Danmark, som fortsat er alvorlig. PET kan af sikkerhedsmæssige hensyn ikke oplyse, hvilke sikkerhedstiltag sagen har givet anledning til. PET kan dog oplyse, at PET  ikke i anledning af sagen har anbefalinger til ændret adfærd ved og i de nævnte skoler', skriver Politiets Efterretningstjeneste.

Den 16-årige pige har tirsdag fået forlænget sin fængsling i tre uger. Her skal hun opholde sig på en institution.

15-årig pige fra Kundby er ude af isolation

 Kundby-sagen: Institut mod tortur frygter at isolation skader 15-årig

Kundby-sagen: 15-årige pige fortsat isolationsfængslet

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind