Sigtet for betjent-knivstik i Sandholm forsøgte fængselsflugt

Ville ødelægge vinduesramme med kniv og fire sig 10-15 meter ned med hjemmelavet tov

Følg Krimi

Manden, der er sigtet for i slutningen af september at have overfaldet en politimand i Sandholm-lejren, menes nu at have forsøgt flugt fra Vestre Fængsel, hvor han frem til i går var anbragt i varetægtsfængsel.

Det erfarer Ekstra Bladet.

Hos Vestre Fængsel bekræfter ledelsen, at der har været et flugtforsøg.

- Men jeg vil ikke bekræfte eller kommentere den pågældende fanges identitet, siger Arne Tornvig Christensen, daglig leder på fængslet.

- Ved flugtforsøget har den pågældende fange i cellen forsøgt at komme ud gennem vinduet, forklarer han.

- Vi kontrollerer dagligt cellerne, og det var i den forbindelse, at flugtforsøget blev opdaget, fortæller han.

Han vil ikke fortælle, fra hvilken afdeling, flugtforsøget er sket.

- Men det var på fjerde etage, fortæller han.

Natten til mandag 12. januar i år var der et lignende flugtforsøg. Her lykkedes det en 17-årig vartægtsfange at pille vinduesrammen, der af træ, i stykker, så han kunne pille vinduet, der er af panserglas, ud.

Fange faldt fra fjerde sal under flugtforsøg

Derefter forsøgte han at fire sig ned ved hjælp af nogle ledninger. Men her gik det galt, og den 17-årige faldt 15 meter ned og brækkede knogler i ryg og ben.

Brøler i Vestre Fængsel: Nye vinduer er ikke flugtsikre

De seneste år har det gamle Vestre Fængsel gennemgået en række moderniseringer. Og her har man udskiftet de gamle, og velprøvede tremmer ud med panserglas. Det hjælper dog ikke synderligt, når rammen - som i tilfældet med den 17-årige - kunne ødelægges.

Efterfølgende har man søgt at sikre rammen med en metalskinne.

- Efter seneste forsøg har vi lavet nogle foranstaltninger. Og nu må så se om de foranstaltninger skal genvurderes, siger Arne Tornvig Christensen, der tilføjer:

- Så må vi se, hvordan vi eventuelt kan sikre yderligere.

I følge oplysningerne til Ekstra Bladet har den pågældende fange ikke måttet have bestik. alligevel var det lykkedes ham at skaffe en kniv - måske under en gårdtur - som han derefter brugte til at kradse og ødelægge karmen.

Desuden havde han af noget sengetøj konstrueret et langt tov, han skulle bruge til at fire sig ned med.

Fangen er nu flyttet - velsagtens til Politigårdens Fængsel, hvortil besværlige, farlige og særligt flugttruede fanger rykkes hen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+