Sigtet for drab på 23-årig kvinde: Nikkede skaller og hoppede på hendes hoved

En 23-årig mand bliver lige nu fremstillet i grundlovsforhør, og sigtelsen mod ham er alvorlig

Lige nu fremstilles en 23-årig mand i grundlovsforhør. Han er sigtet for drab på en 23-årig kvinde. Ifølge politiet var motivet jalousi. Foto: Facebook
Lige nu fremstilles en 23-årig mand i grundlovsforhør. Han er sigtet for drab på en 23-årig kvinde. Ifølge politiet var motivet jalousi. Foto: Facebook
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Et skænderi mellem et kærestepar udviklede sig natten til lørdag så voldsomt, at en 23-årig kvinde mistede livet i sin lejlighed på Søgårdsvej i Svendborg.

Kvinden blev ifølge Fyns Politi tæsket til døde. Og drabet skete igen ifølge politiet med 'de bare næver'.

Lige nu fremstilles kvindens kæreste, som også er 23 år, i grundlovsforhør i Retten i Odense. Han er sigtet for drab. Ekstra Bladet er til stede i retten, og sigtelsen er netop blevet læst op.

Manden nægter i retten at udtale sig. Og han nægter sig skyldig i drab, men erkender til gengæld vold med døden til følge.

Ifølge sigtelsen er kvinden blevet slået med knytnæver, sparket, og den 23-årige mand har også ifølge sigtelsen brugt sit knæ til at tæske hende.

Desuden har han nikket skaller og har også ifølge sigtelsen hoppet på hendes hoved.

Kvinde tæsket til døde: 'Jeg føler faktisk lidt skyld'

Erkender vold
Manden har i natlige afhøringer over for politiet erkendt at have udsat kvinden for vold. Han gik efter at have tæsket hende ind til en nabo og bad denne om at kontakte politi og ambulance. Herefter gik han selv ned på gaden og afventede at blive anholdt.

Det var her i denne udlejningsejendom, at skænderiet og den korporlige afstraffelse af kvinden ifølge politiet fandt sted. Oppe bag den hvide tagkvists vinduer. Foto: Ole Frederiksen

Naboen gik ind i lejligheden, hvor han fandt kvinden forslået.

- Hun blødte over det hele og kunne ikke trække vejret, så jeg stak en finger i munden på hende for at åbne luftvejene, siger naboen til BT.

Siden kom politiet. Den 23-årige mand blev anholdt klokken 1.45 natten til lørdag.

23-årig kvinde slået ihjel med de bare næver: Kæresten var jaloux

Senere blev kvinden kørt på Odense Universitetshospital. Her kæmpede læger for hendes liv i en periode, inden hun tidligt lørdag morgen blev konstateret død.

Naboer fortæller til Ekstra Bladet, at den 23-årige kvinde og hendes jævnaldrende kæreste havde været kærester i tre måneder. Ifølge BT var de to kommet hjem fra byen ved 23.30-tiden fredag aften, hvorefter skænderiet på et tidspunkt tog fart.

Vicepolitiinspektør ved Fyns Politi, Henrik Justesen, fortæller til Ekstra Baldet, at motivet til det skete formentlig er jalousi.

Kvindens pårørende er underrettet.

Vicevært til dræbt kvinde: Jeg besøgte hende i torsdags

Opdateres...

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.