Annonce:
Annonce:

Sigtet for drab på Louise: Han holder sig tavs

28-årig ønsker ikke at tale med politiet under fængslingen. Han vil heller ikke medvirke til en mentalundersøgelse

En 28-årig mand er sigtet for drabet på Louise Borglit
Annonce:
Følg Krimi

En 28-årig mand, der sidder varetægtsfængslet for knivdrabet på den 32-årige højgravide Louise Borglit 4. november 2016 klokken 19.07  i Elverparken i Herlev, vil foreløbig ikke lade sig afhøre hos politiet.

Han har ikke sagt et ord siden anholdelsen 5. maj - og han forholder sig stadig tavs. Han nægter sig skyldig.

Læs om et andet uhyggeligt fjerndrab: Louise-drabet: 'Naturligt at kigge på andre uopklarede sager'

Men den 28-årige går alligevel frivilligt med til, at hans varetægtsfængsling forlænges med fire uger, når fristen udløber torsdag. Der bliver derfor ikke holdt noget retsmøde om fortsat fængsling.

I stedet skal Retten i Glostrup tage stilling til to andre spørgsmål under et retsmøde torsdag.

Annonce:

Den 28-årige nægter frivilligt at medvirke til en mentalundersøgelse, og derfor kræver politiet nu en kendelse om, at han skal mentalundersøges under indlæggelse på en lukket retspsykiatrisk afdeling.

Det bekræfter sagens anklager Bo Bjerregaard.

 - Han ønsker ikke at medvirke til en ambulant mentalundersøgelse, og derfor mener vi, at det skal ske under en indlæggelse, siger anklageren.

Tager flere måneder
Da den 28-årige blev varetægtsfængslet i et grundlovsforhør 6. maj, bestemte Retten i Glostrup, at han skulle mentalundersøges ambulant - men det nægter han altså at medvirke til.

Det bliver op til det psykiatriske system at finde en afdeling, hvor den 28-årige kan sidde varetægtsfængslet under tilstrækkelig høj sikkerhed, mens han bliver mentalundersøgt.

Annonce:

Det kunne for eksempel være Sikringen i Slagelse, hvor arrestanter kan mentalundersøges under top-sikrede forhold. En mentalundersøgelse under disse forhold tager normalt cirka tre måneder. Derefter skal undersøgelsen og lægernes anbefalinger forelægges for Retslægerådet.

Det andet spørgsmål, som Retten i Glostrup skal afgøre torsdag, er beslaglæggelsen af tøj og effekter, som politiet fandt under ransagninger i Nørre Snede Fængsel, hvor den 28-årige blev anholdt, mens han afsonede en dom for drabsforsøg. I grundlovsforhøret fik politiet en ransagningskendelse, og hans personlige effekter i cellen og et depotrum blev beslaglagt til brug for efterforskningen.

Også det har den 28-årige protesteret imod, og retten skal derfor tage stilling til, om politiet må beholde og undersøge hans personlige effekter.

Annonce:

Efterforskningen af mordet på Louise Borglit fortsætter på fuld styrke og fylder efterhånden omkring 14.000 sider. Politiet kan endnu ikke sige, hvornår efterforskningen er færdig. Sagen skal derefter behandles hos anklagemyndigheden, der skal tage stilling til tiltale-spørgsmålet.

Medfange var politi-agent
Ifølge sigtelsen blev Louise Borglit stukket med en 20 centimeter lang kniv 11 gange. Hun blev ramt i bryst, ryg, skuldre og balle og fik næsen næsten skåret af. Desuden blev hun ramt af snit i nakken, i hovedet og på benet.

Den nu sigtede 28-årige var tidligt inde i politiets efterforskning som en muligt mistænkt, men han kunne dengang præstere et alibi. Det alibi er nu genstand for en fornyet efterforskning.

Den 28-årige var trods alibiet stadig på 'lystavlen' hos politiet som mistænkt. Efter at han blev dømt for et drabsforsøg og sat til afsoning i Enner Mark Fængsel satte politiet en helt usædvanlig agent-operation i gang med hjælp fra PET.

En politiagent blev sat ind som fange i Enner Mark Fængsel, hvor han fik den 28-årige medfanges fortrolighed. Foto: Anders Brohus
En politiagent blev sat ind som fange i Enner Mark Fængsel, hvor han fik den 28-årige medfanges fortrolighed. Foto: Anders Brohus
 

Annonce:

En under-cover agent 'Frank' blev indsat i Enner Mark Fængsel som medfange til den 28-årige, der efterhånden 'åbnede op' og betroede sig til 'Frank'. PET havde sat rum-aflytning op i fængslet og 'Frank' var også udstyret med skjulte mikrofoner under samtalerne med den 28-årige. I følge politiets sigtelse erkendte den nu sigtede, at han havde dræbt Louise Borglit i Elverparken.

'De fucking pikhoveder. Hvis de var vågne, havde de fundet kniven', siger den 28-årige blandt andet på rumaflytningen. Han fortalte også, hvordan han havde skaffet sig af med kniven ved at smide den i en skraldespand på Psykiatrisk Center i Ballerup. Retten i Glostrup fandt efter grundlovsforhøret, at der er 'begrundet mistanke' om, at den 28-årige har begået drabet.

Efter at den 28-årige var flyttet fra Enner Mark Fængsel til Nørre Snede Fængsel, besøgte agenten 'Frank' ham igen, hvor de to mænd også snakkede om Louise-drabet. Mindst 10 minutters rumaflytninger fra klokken 18 til 18.10 30. marts i år var også belastende for den 28-årige, mener politiet.

Den 28-åriges forsvarer advokat Christina Schønsted ønsker ikke at kommentere sagen.

Den 28-årige nægter sig skyldig i sigtelsen for drab på Louise Borglit, der blev fundet dræbt i Elverparken i Herlev. Han er tidligere dømt for alvorlig personkriminalitet. Foto: Kenneth Meyer
Den 28-årige nægter sig skyldig i sigtelsen for drab på Louise Borglit, der blev fundet dræbt i Elverparken i Herlev. Han er tidligere dømt for alvorlig personkriminalitet. Foto: Kenneth Meyer
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: