Sigtet for drab på Louise: Nu melder politiet ud

Vicepolitiinspektør Peter Malmose fortæller mere om sigtelsen for drab

Se politiets pressebreifing her.
Følg Krimi

- Jeg kan ikke sige så meget om den pågældende, men han afsoner lige nu en fængselsstraf for anden kriminalitet, og anholdelsen fandt derfor sted i fængslet.

Det oplyser vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi Peter Malmose ved pressemødet på Politigården i Albertslund.

Indkaldelsen til pressemødet skete på baggrund af sigtelsen på en 28-årig mand. Han er sigtet for at have dræbt Louise Borglit i Elverparken i Herlev i 2016. Det oplyste Københavns Vestegns Politi fredag morgen.

- Det har været en kompliceret og derfor meget langstrakt efterforskning.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

En 28-årig mand er sigtet for drab på Louise Borglit. Arkivfoto.
En 28-årig mand er sigtet for drab på Louise Borglit. Arkivfoto.
 

Om gerningsmanden fortsætter Peter Malmose:

- Han boede på daværende tidspunkt på Vestegnen og havde ikke kendskab til den dræbte, siger han og fortsætter:

- Efterforskningen fortsætter, og så kan anklagemyndigheden tage stilling til, om der skal rejses tiltale. Nu er det mistankegrundlag etableret, som der skal til. Nu fortsætter efterforskningen. Nogle søm skal slås i.

Ifølge vicepolitiinspektøren har politiet modtaget hjælp fra Rigspolitiet, de øvrige politikredse og PET i efterforskningen.

På nuværende tidspunkt kan politiet stadig ikke sige mere om gerningsvåbnet.

I årene efter drabet har politiet flere gange undersøgt Elverparken for spor. Blandt andet blev der i december 2018 fundet en kniv, som gav håb om, at gerningsvåbnet var fundet. Kniven kunne dog ikke knyttes til drabet.

En særlig gruppe af erfarne efterforskere fra både Københavns Vestegns Politi og andre politikredse er blevet nedsat. Også Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har været involveret i efterforskningen.

Sidste år blev politiet bedt om en status i drabssagen. I et svar til Folketingets Retsudvalg lød det, at der dengang var mere end 2600 enkeltstående rapporter og filer i efterforskningen.

Den sigtede bliver stillet for en dommer i et grundlovsforhør fredag klokken 10, oplyser anklagemyndigheden.

Læs her om politiets arbejde i jagten på mordere og voldtægtsforbrydere, der umiddelbart så ud til at være sluppet væk. Ny teknologi hjælper efterforskerne.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind