Den 18-årige mand, der er sigtet for at have myrdet en jævnaldrende kvinde med flere knivstik i en lejlighed i Nyråd fredag, er tidligere blevet ekskluderet fra en lokalafdeling af et ungdomsparti på grund af 'upassende opførsel'.
Han bliver beskrevet som en politisk engageret ung mand med mange meninger og startede som ganske ung sin egen lokalafdeling.