Sigtet for mord efter ulovligt numseløft

To kvinder er i USA blevet sigtet for mord, efter de har udført ulovlige numseløft, der resulterede i et dødsfald

Libby Adame (venstre) og Alicia Galaz (højre) har udført ulovlige kosmetiske indgreb fra deres hjem. Foto: LAPD
Libby Adame (venstre) og Alicia Galaz (højre) har udført ulovlige kosmetiske indgreb fra deres hjem. Foto: LAPD

To kvinder blev mandag sigtet for mord, efter de har udført et ulovligt numseløft, der resulterede i døden af en amerikansk influencer-aspirant.

Det skriver KCAL9.

Den afdøde er 26-årige Karissa Rajpaul, der dokumenterede hele det kirurgiske indgreb på sociale medier.

Gjorde det fra hjemmet
De to kvinder er Libby Adame på 51 og Alicia Galaz på 23, der er mor og datter. Ifølge Los Angeles' politi udførte de numseløftet fra deres hjem, hvor de skød u-pakket flydende silikone direkte ind i Rajpauls baller.

Hverken Adame eller Galaz har tilladelse til at udføre et sådant indgreb.

Silikone i ren flydende form kan blande sig med blodet og medføre blodpropper, og Rajpaul døde på hospitalet samme dag som indgrebet, efter akutte hjerteproblemer som følge af numseløftet.

Flygtede
Da politiet ankom til deres hjem, flygtet de to sigtede fra stedet. De informerede ikke politiet eller lægerne om indgrebet, så lægerne var ikke opmærksomme på den farlige silikone, de sigtede havde skudt ind i ballerne på Rajpaul.

5. august lykkedes det så politiet at få dat i de to kvinder, der blev anholdt.

De to kvinder har ifølge politiet fået kunder igennem Instagram, hvorefter de har gennemført disse ulovlige numseløft.