Sigtet for spritkørsel: Stak af fra uheld

En mand stak søndag af fra et trafikuheld, men meldte kort efter sig selv

Følg Krimi

En 36-årig mand var søndag aften omkring klokken 19 involveret i et trafikuheld på Københavnsvej i Hillerød med en anden bil.

Men i stedet for at tjekke, om føreren af den anden bil var kommet til skade, stak manden ifølge politiet af i sin bil.

- Der skete et sammenstød mellem to biler, hvor manden var fører af den ene, og han valgte så at stikke af fra ulykkesstedet efterfølgende.

- Vi kommer så derud, og den anden part i uheldet er ikke umiddelbart kommet til skade, men bliver kørt til tjek på hospitalet. Og så begynder vi naturligvis at lede efter ham, der var stukket af, men kort tid efter ringer han selv til politiet og siger, at han står i nærheden af ulykkesstedet og gerne vil tale med os, siger David Borchersen, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Spiritus
Hvorfor den 36-årige kørte fra stedet er uvist, men politiet mistænkte hurtigt, at han var påvirket af alkohol.

- Da vi får fat i ham, virker han spirituspåvirket, og vores alkometer slår ud på en måde, der gør. at vi er nødt til at udtage en blodprøve. Så han er blevet sigtet for spirituskørsel og for at stikke af fra et ulykkessted, siger David Borchersen.

Den anden part i uheldet blev på Hillerød Sygehus scannet, og det blev bekræftet, at vedkommende havde det fysisk godt, fortæller vagtchefen videre.

Der gik cirka 20 minutter, fra politiet fik anmeldelsen om uheldet, til den 36-årige selv ringede til politiet.

Han er efter blodprøverne blevet løsladt.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+