Sigtet for stenkast mod ambulance: Blev anholdt foran klassekammeraterne

En af de sigtede i forbindelse med kast mod en ambulance blev anholdt midt i gymnasieundervisningen

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Følg Krimi

Onsdag blev to 17-årige drenge anholdt og sigtet for at have kastet genstande mod en ambulance under udrykning. Og det blev en noget anderledes dag i gymnasiet for den ene af de sigtede i sagen og hans klassekammerater.

De måtte se til, da politiet sent på dagen afbrød undervisningen for at anholde ham.

To 17-årige anholdt for kast mod ambulance

- Politiet kom ind i klassen og arresterede ham foran alle hans klassekammerater. Det skete sidst på dagen i forbindelse med undervisningen på skolen, bekræfter gymnasiets rektor overfor Ekstra Bladet.

Ambulancen kørte udrykning med en patient med hjertestop, og en anden bil med en 69-årige kvinde bag rattet blev også ramt af kasteskyts. Hvad der kunne have udviklet sig til en livstruende situation endte kun med en bule i ambulancen. Men sagen bliver stadig taget dybt alvorligt, fortæller rektoren.

- Nu må vi fremadrettet se, hvad der kommer til at ske i sagen. Under alle omstændigheder, vil jeg tage en snak med ham, når han kommer tilbage, forklarer rektoren, der samtidig understreger, at der ikke tidligere har været problemer med den pågældende elev.

Udsendt mail
Lærerne i klassen har fået besked om anholdelsen af deres elev. I en mail til lærerne fortæller rektoren kort, at drengen er blevet arresteret, fordi politiet mistænker ham for at være en af de personer, som kastede noget ned på en ambulance fra en vejbro på Humlebakken.

Ved en fejl havnede mailen hos klassens elever, hvor de elever, som ikke oplevede det selv, kunne læse om anholdelsen.

- Det er meget beklageligt, vi har sendt en intern mail til underviserne i klassen til klassens elever. Men man skal være opmærksom på, at eleverne var vidner til anholdelsen, da den skete midt i undervisningen, siger rektoren.

Nu igen: Sten kastet mod ambulance fra bro

Han tager sagen meget alvorligt, men understreger også, at man bør se tiden an i sagen.

- Fordi han har været anholdt i forbindelse med sagen, er han ikke dømt endnu. Vi skal også passe på med ikke at blæse sagen unødvendigt op, siger han.

Overvejer snak
Det er ikke hverdag for nystartede gymnasieelever, at politiet tropper op, og det kan måske være nødvendigt at tale episoden igennem med eleverne, fortæller rektoren.

- Nu skal vi vurdere, om vi kollektivt skal tage en snak med klassen i morgen om det der er sket. Det skal vi vurdere i løbet af aftenen. Ekstra Bladet har valgt at holde rektorens identitet skjult for at beskytte den sigtedes identitet, men er bekendt med hans fulde identitet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag