Sigtet i Omar-sag mistænker PET: - Gav mig ulovlig telefon i fængslet

Ringede til Ekstra Bladet fra ulovlig telefon i cellen - justitsminister kalder sagen uholdbar

Hvor stort og alvorligt er det her problem? Hør mere i indslaget foroven

Ikke kun én, men fire af de sigtede i forbindelse med terror-attentaterne ved Krudttønden og den jødiske synagoge i februar sidste år har på forskellige tidspunkter haft adgang til i alt syv mobiltelefoner.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er en uholdbar situation. Efter de foreliggende oplysninger har fire af de fængslede i terror-sagen på forskellige tidspunkter haft adgang til syv mobiltelefoner. Beskrivelsen af forløbet fremstår på nuværende tidspunkt ufuldstændig og fragmenteret. Jeg har derfor bedt de involverede myndigheder om en samlet redegørelse for forløbet, siger justitsminister Søren Pind (V).

I artiklen beskrives det også, at DR i begyndelsen af januar, at en af de sigtede tilsyneladende havde været aktiv på blandt  andet Facebook under sin varetægtsfængsling.

At flere af de varetægtsfængslede i sagen har haft mobiltelefoner på cellen, har i længere tid været kendt af Ekstra Bladet.

Ikke mindst, fordi Ekstra Bladets kriminalredaktion telefonisk er blevet kontaktet af en af de varetægtsfængslede i sagen.

Her er der ikke tale om den sigtede 19-årige, der tidligere har fået konfiskeret en ulovlig mobiltelefon i cellen. Derimod er der tale om en af de øvrige.

- Jeg mistænker PET og myndighederne for at have givet mig den her telefon, jeg nu ringer fra. Jeg er selvfølgelig overbevist om, at de lytter med på vores samtale, sagde den sigtede i telefonsamtalen, der fandt sted sidst i december.

- Jeg fandt den her telefon, da jeg blev overflyttet til den arrest, jeg nu sidder i. Her lå den meget dårligt gemt i cellen, og jeg faldt hurtigt over den.

- Der var masser af taletid på den, så den var klar til brug, sagde han dengang til Ekstra Bladet.

- Den var splinterny telefon. Der var ingen sms'er eller opkaldsdata.

- Jeg mistænker politiet og PET for at have plantet telefonen hos mig fordi, de ikke havde noget på mig. De har sikkert håbet på, at jeg ville ringe til de andre sigtede og at vi skulle snakke sammen.

- Det er et fucking spil fra deres side.

- Jeg har endda fortalt det til dommeren ved retsmøder, at jeg har en telefon på cellen. Men de gjorde ikke noget ved det.

- De har ikke en skid. Det er derfor, der stadig ikke er kommet noget anklageskrift, sagde han.

Den sigtede verificerede sin identitet, og Ekstra Bladet har - før fængslingen - været i kontakt med den omtalte figur i forbindelse med tidligere dækning af forskelligt, Nørrebro-relateret stof.

Yderligere mindst en gang er Ekstra Bladet blevet ringet op fra telefonen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med den sigtedes forsvarer. Han kender intet til sagen.

- PET har ingen kommentarer, lyder det fra PET's pressevagt, der ikke ønsker at oplyse sit navn.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.