Sigtet skattemedarbejder blev undersøgt internt

Skat undersøgte for år tilbage, om en ansat udnyttede sin stilling. Medarbejderen er i dag sigtet for svindel

Følg Krimi

En tidligere ansat hos Skat, der er sigtet for bedrageri, og som sidder varetægtsfængslet, var tidligere i Skats søgelys og blev undersøgt internt.

Det skriver TV2, der har talt med mandens daværende chef, Lisbeth Rømer.

- Jeg fik at vide, at han blev undersøgt. Og jeg fik at vide, at man havde fundet noget, som var interessant. Men efterfølgende hørte jeg ikke mere om sagen, siger Lisbeth Rømer til TV2.

Undersøgelsen fandt sted for flere år tilbage omkring 2010 eller 2011. Det var Skats interne revision, som undersøgte medarbejderens økonomi.

Undersøgelsen skulle sikre, at han ikke udnyttede sin stilling eller havde indtægter, der kunne tyde på korruption, skriver TV2.

Den tidligere skattemedarbejder er sammen med en udlandsdansker sigtet for at have svindlet med udbytteskat for 37 millioner kroner. Svindlen skal være sket i 2007.

Mandag udløber varetægtsfængslingen. En dommer ved Retten i Lyngby skal afgøre, om varetægtsfængslingen skal forlænges.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.