Sigtet som bagmand til brutalt hjemmerøveri mod cykelhandler

45-årig eks-jugoslav var chauffør for røverne, udpegede lejligheden, gav instrukser og købte udstyr, mener politiet

Cykelhandler Hans Henriksen blev overfaldet under brutalt hjemmerøveri i sit eget hjem. I dag har han stadig alvorlige men. Foto: Olivia Loftlund
Cykelhandler Hans Henriksen blev overfaldet under brutalt hjemmerøveri i sit eget hjem. I dag har han stadig alvorlige men. Foto: Olivia Loftlund
Følg Krimi

Politiet har nu anholdt den formodede bagmand til hjemmerøveriet mod den 70-årige cykelhandler Hans Henriksen på Østerbrogade 27. februar 2017.

Cykelhandleren blev mishandlet og forsøgt dræbt, før røverne flygtede med kontanter, smykker, ure og elektronik for 95.000 kr.

En 18-årig albaner blev 16. februar idømt syv års fængsel for hjemmerøveriet, men har anket, mens en 31-årig makedoner sidder varetægtsfængslet og venter på dom. Han blev anholdt i Albanien samme dag som den 18-årige blev dømt og senere udleveret til Danmark.

Efterlyst hjemmerøver anholdt i grænsekontrol i Albanien

Politiet har hele tiden ledt efter en ukendt tredje mand, som kørte hjemmerøverne ud til cykelhandleren og samlede dem op efter røveriet.

Sigtes som bagmand
I dag blev en 45-årig mand af jugoslavisk oprindelse, men herboende, varetægtsfængslet i Københavns dommervagt. Han sigtes for at være ’bagmand’ til hjemmerøveriet.

Dels kørte han røverne til og fra adressen, men han udpegede også lejligheden på Østerbrogade for de to røvere, instruerede dem i, hvordan røveriet skulle begås og skaffede dem røver-udstyr blandt andet en kniv, lyder sigtelsen.

Politiet var længe mystificeret over, hvordan albaneren og makedoneren skulle have fundet frem til cykelhandleren og have viden om, at der måske var værdier at hente.

Her er den 18-årige albaner på vej væk fra hjemmerøveriet sammen med den 31-årige makodoner. Politifoto
Her er den 18-årige albaner på vej væk fra hjemmerøveriet sammen med den 31-årige makodoner. Politifoto
 

Den 45-årige nægter sig skyldig og ønskede ikke at udtale sig i grundlovsforhøret, hvor han blev fængslet på begrundet mistanke om hjemmerøveri, men ikke drabsforsøg.

Den ene af røverne råbte til den anden under røveriet ’slå ham ihjel’, er det tidligere kommet frem under retssagen mod den 18-årige.

Så brutalt var mordforsøget på cykelhandler under hjemmerøveri

Hans Henriksen fik slag og spark mod hovedet og på kroppen, blandt andet med et koben, fik flere knivstik, og røverne trådte på hans hals, så han fik to brud på strubehovedet. Han var i akut livsfare efter overfaldet og har stadig mén.

Hans lemlæstet under brutalt hjemmerøveri: - Jeg døde flere gange

– Vi er meget tilfredse med, at vi nu har fået fat i alle tre formodede gerningsmænd. Vi har hele tiden vidst, at der var en tredje uidentificeret person med til røveriet. Vi anser den 45-årige for at være bagmanden. Der var tale om et særdeles groft hjemmerøveri, siger efterforskningsleder Hans Erik Raben til Ekstra Bladet.

Efterlyst hjemmerøver skjuler sig i Makedonien: Kan ikke udleveres

Politiet forventer, at sagerne mod den 45-årige eks-jugoslav og den 31-årige makedoner skal afgøres samlet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?