En 52-årig mand, der var ude at motionere på sine rulle-ski, blev pludselig og helt ufrivilligt forvandlet til en skydeskive.
Unge mænd i en modkørende bil begyndte pludselig at plaffe løs mod manden med en softgun eller et jagtgevær.
- Der var tre unge mænd i bilen, som kørte meget hasarderet og til fare for andre trafikanter, oplyser Østjyllands Politi.
Episoden fandt sted fredag eftermiddag på Silkeborgvej i Aarhus-forstaden Åbyhøj.
Efter episoden på Silkeborgvej satte bilen kurs mod Aarhus C.
Manden fik en skade på højre lår.