Annonce:
Annonce:

Skød mod sædtransport: Får fængselsstraf

68-årig mand var bange for indbrudstyve. Derfor affyrede han sit haglgevær mod en bil en nat i marts

Retten i Viborg har fundet en gårdejer skyldig i overtrædelse af alvorlige bestemmelser i straffeloven. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Retten i Viborg har fundet en gårdejer skyldig i overtrædelse af alvorlige bestemmelser i straffeloven. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

En gårdejer, der ville give en formodet indbrudstyv en advarsel i form af skud fra sit haglgevær, skal bag tremmer i længere tid.

Retten i Viborg har idømt den 68-årige mand ubetinget fængsel i to år og seks måneder.

Det oplyser Viborg Stifts Folkeblad fredag.

En nat i marts affyrede han sit våben mod en ukendt bil, som viste sig at være en transport med ornesæd fra firmaet Hatting A/S. Leverancerne til svinebrug sker på alle tider af døgnet.

Retten har ifølge mediet dømt manden for at have udsat nogen for livsfare og for overtrædelse af straffelovens våbenbestemmelse.

Episoden fandt sted 16. marts klokken 1.40 i Hald i Nordfjends. Efter anholdelsen forklarede gårdejeren politiet, at han en måneds tid forinden havde haft indbrud.

- Han troede, at det var indbrudstyvene, der var vendt tilbage, oplyste politiassistent Niels Bach fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

Gårdejeren forklarede, at han havde sigtet efter bilens venstre baghjul, men haglene - flere end 150 - ramte altså siden af varevognen.

Det viste sig nogle timer senere. Først ved tilbagekomsten til Hatting's hovedkvarter opdagede den unge chauffør, at bilen var blevet beskudt, og så blev politiet ringet op.

Den 68-årige, der er jæger, er ikke tidligere straffet.

Han mente ikke, at han udsatte chaufføren for livsfare eller brugte våbnet under særligt skærpende omstændigheder. Han overvejer nu, om han vil anke dommen til Vestre Landsret, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: