Skole eksploderede: To personer omkom

Skolebørnene havde frikvarter, da skole blev ramt af voldsom gaseksplosion

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Politiet bekræfter, at to personer mistede livet i forbindelse med en eksplosion på en skole i Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota, skriver Associated Press.

Det ene offer, den 47-årige skoleadministrator Ruth Berg, blev fundet død i den sammenstyrtede bygning tidligere på dagen, mens det andet offer endnu ikke er identificeret.

Ifølge lokale medier havde Ruth Berg arbejdet på skolen i 17 år og gik med planer om at blive gift med sin forlovede til oktober.

'Hun mødte altid børnene med et venligt smil', skriver skolen blandt andet i et mindeord.

Ruth Berg,  47, havde været ansat på skolen i 17 år. (Foto: Facebook)
Ruth Berg, 47, havde været ansat på skolen i 17 år. (Foto: Facebook)

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Fire personer er indlagt til behandling på hospitalet, herunder en person i kritisk tilstand, oplyser doktor Jim Miner.

Eksplosionen på Minnehaha Academy, en kristen privatskole, fandt sted onsdag morgen, mens eleverne var i gården for at spille basketball og fodbold.

En del af skolebygningen kollapsede ved eksplosionen, der ifølge politiet blev udløst af håndværkere, som ved en fejl skar en gasledning over.

'Begyndte bare at grave'

Paul Meskan, der bor over for skolen, siger, at han arbejdede i sin have, da eksplosionen fandt sted.

Han løb over gaden for at hjælpe med redningsindsatsen og var med til at få en mand fri af murbrokkerne.

- Vi begyndte bare at grave. Der lugtede af gas, og der var flammer, men vi fortsatte bare med at grave, inden til manden var fri, fortæller Meskan til Assocoated Press.

Myndighederne har indledt en undersøgelse af ulykken.