Skole tilbyder krisehjælp til børn efter skyderier

De sidste uger har Kildemarksvej været plaget af skyderier mod private huse, hvor børn og voksne bor - nu har den lokale skole grebet ind

- Vi skal tage os af de børn, der har behov for det, Morten Steno, viceskoleleder på Ellebækskolen afdeling kildemark. Foto: Per Rasmussen
- Vi skal tage os af de børn, der har behov for det, Morten Steno, viceskoleleder på Ellebækskolen afdeling kildemark. Foto: Per Rasmussen
Følg Krimi

Kildemarksvej har den sidste halvanden uge været ramt af flere skudepisoder, som politiet mener er banderelateret. Torsdag nat gik det ud over et gult murstenshus, som ligger lige overfor den lokale skole, Ellebækskolens afdeling Kildemark.

Det er tredje gang på blot halvanden uge, at huse på den samme vej bliver skudt på.

Derfor har flere flere børn i kvarteret hørt om eller oplevet skyderierne på tæt hold. Og det har fået den lokale skole til at reagere.

Nyt skyderi: Kugler fløj gennem børneværelse

Torsdag formiddag sendte de en besked ud til alle skolens forældre, hvor de opfordrer dem til at tale med og berolige deres børn, hvis de er påvirket over skuddene. Dermed tilbyder skolen også hjælp til de, der kunne have brug for det.

- Det er klart, at de børn, der har opholdt sig, der hvor der har været skyderier, der har vi selvfølgelig en særlig opmærksomhed omkring dem, hvis de er utrygge eller andet. De kan få hjælp i form af samtaler med en skolepsykolog eller andet, siger Morten Steno, viceskoleleder.

Som udgangspunkt forsøger skolen at afdramatisere begivenhederne, da de fra politiets side har fået at vide, at skuddene er banderelateret og ikke har noget med skolen at gøre.

- Det er vigtigt at sige, at der er ingen grund til panik, for det har ikke noget med skolen at gøre. Derfor prøver vi, at få dagligdagen til at fungere bedst muligt, med en ganske almindelig skoledag.

Skolens medarbejdere er også sat ind i gadens begivenheder, og de er blevet bedt om at være opmærksomme på, at børnene kan være rystet.

- Jeg kan godt forstå, at forældrene er nervøse, særligt, når de er foregået lige over for. Det vi ved har vi informeret vores forældre om, og vi sørger for at dagligdagen kommer til at fungere. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der er børn, der kan være nervøse, og det tager vi selvfølgelig hånd om.

Se listen: Derfor indførte politiet visitationszone i rockerkonflikt

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale
LIGE NU