Skoleleder om attentatplaner: Det er chokerende

Forældre har fået besked om, at en mand tiltalt for skoleskyderier har nævnt Mariagerfjord Idrætsskole

Til Ekstra Bladet reagerer skolelederen på, at Mariagerfjord Idrætsefterskole var i kikkerten. Video: René Schütze
Følg Krimi

En 27-årig mand er ved Retten i Aalborg tiltalt for planer om skoleskyderier, og det er mandag kommet frem, at han har søgt oplysninger om tre skoler.

En af dem er Mariagerfjord Idrætsskole ved Hobro, og skoleleder Peter Otto Yde Thomsen fortæller, at det har gjort indtryk at være en del af en så alvorlig sag.

- Jeg blev chokeret, da jeg hørte vores skole nævnt. Jeg blev faktisk lidt rystet. Jeg tænker selvfølgelig over, hvad der kunne være sket, siger han.

Peter Otto Yde Thomsen fortæller, at man troede, at skolen var en del af sagen, fordi man havde hørt om det på rygtebasis.

Han fortæller, at personalet er orienteret om sagen, og at man har løbet sine beredskabsplaner igennem.

Derudover er der sendt en besked ud til forældrene, som kan fortælle det videre til deres børn. Det vil også blive drøftet i klasserne tirsdag.

- Eleverne skal ikke gå og være bekymrede. De skal vide, at der er styr på det.

- Men det kan selvfølgelig skabe lidt utryghed, og det skal vi håndtere, siger Peter Otto Yde Thomsen.

De to øvrige skoler, som den tiltalte har søgt på, er Borremose Efterskole i Himmerland, der lukkede i 2018, og Tilst Skole ved Aarhus.

Skoleleder Lone Jørgensen fra Tilst Skole oplyser over for TV2 Østjylland, at hun mandag ikke har nogen kommentarer til sagen.

Ifølge anklageskriftet har manden blandt andet anskaffet sig to skydevåben, og desuden skrev han et manifest med beskrivelse af sit ønske om at udføre et masseskyderi og sin planlægning af udførelsen af det.

Manden blev anholdt 16. december 2020 – tre dage efter at han havde oprettet en ordre på det mørke internet, kendt som the dark web, på køb af en automatriffel.

Ved Retten i Aalborg har den 27-årige mands forsvarer afvist, at den tiltalte ville have ført planerne ud i livet.

Det var fantasier, lyder det.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+