Skolepige brutalt myrdet: Nu kan mysteriet være løst efter 51 år

Efter 51-år har politiet nu fået et gennembrud i sagen om det brutale drab på en 14-årig pige

Sådan så det ud, da politiet offentliggjorde, at de ville genåbner Elsie Frost-sagen. Foto: All Over Press
Sådan så det ud, da politiet offentliggjorde, at de ville genåbner Elsie Frost-sagen. Foto: All Over Press
Følg Krimi

Et brutalt mord for mere end 50 år siden har længe været uopklaret, men nu har politiet måske fået et gennembrud.

Tirsdag har West Yorkshire Police anholdt en 78-årig mand, der er mistænkt for at have slået den kun 14-årige Elsie Frost ihjel i 1965 i byen Wakefield nær Manchester.

Det skriver den lokale avis Yorkshire Post.

Efter en lang pause genåbnede politiet efterforskningen sidste år, og det har nu givet pote, da politiet har varetægtsfængslet en 78-årig mand.

- Siden da har vi modtaget et betydeligt antal opkald og mails fra borgere, der har givet os nye oplysninger, siger efterforsker, Nick Wallen, til avisen.

Angrebet bagfra
Ifølge den britiske avis The Telegraph blev den 14-årige pige angrebet bagfra, da hun gik gennem en tunnel under en flod i Wakefield.

Her blev hun ud af det blå stukket to gange i ryggen og to gange i hovedet.

Gerningsmanden flygtede kort efter fra stedet, mens Elsie Frost blev efterladt blødende i tunnelen. Alligevel fik hun kæmpet sig ud, hvorefter en hund fandt hende forblødt på gaden. Hendes liv stod ikke til at redde.

Drabet skete ved højlys dag lørdag d. 9 oktober 1965 og kastede en skygge over den lille engelske by, der dengang kun havde omkring 12.000 indbyggere.

I første omgang anholdt politiet en 33-årig mand, men han blev hurtigt løsladt igen, fordi politiet manglede beviser. Lige siden har drabet hængt som et mysterium over byen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?