Københavns Politi har anholdt tre personer efter der mandag aften er blevet affyret skud på Østerbro i København.
- Vi har modtaget en anmeldelse om et affyret skud, på Sporsløjfen ved Svanemøllen Station, hvor vi efterfølgende har fundet et hylster. Vi har anholdt tre personer, siger vagtchef Henrik Svejstrup.
Vidner så en rød bil køre fra stedet, og kort efter anmeldelsen stoppede politiet en rød bil med tre personer ved krydset mellem Tuborgvej og Lyngbyvej.
Ingen er kommet til skade i forbindelse med skyderiet.
Politiet leder i øjeblikket ikke efter flere personer. De er i øjeblikket i gang med tekniske undersøgelser på gerningsstedet.