Skud affyret ved storcenter

Der er blevet affyret et skud gennem en glasfacade ved et shoppingcenter i Hundige

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Tidligt torsdag aften er der affyret et skud gennem en glasfacade ved shoppingcentret Waves i Hundige.

Det bekræfter Midt - og Vestsjællands Politi over for Ekstra Bladet.

- Jeg ved ikke ret meget endnu. Der er blevet affyret et skud gennem en glasrude ved bagsiden af Waves ud mod Hundige Centervej, siger vagtchef Lars Mogensen.

- Vidner har fundet et indskudshul i glasset. Vidner ser bagefter fire til fem personer køre væk i et mørkt køretøj, siger han.

Der er ikke nogen, der er kommet til skade af skuddet, og politiet er lige nu talstærkt til stede ved centeret.

Vagtchefen oplyser, at der endnu ikke er nogen, der er blevet pågrebet og siger, at det kun er en del af storcentret, der er blevet spærret af.

Ved du noget om sagen? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Ekstra Bladet følger sagen