Annonce:
Annonce:

Skud: Bragt ind af ambulance

18-årig på hospitalet - politiet søger vidner

Politiet ved gerningsstedet i Brøndby søndag aften. Foto: Kenneth Meyer
Politiet ved gerningsstedet i Brøndby søndag aften. Foto: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Krimi

Politiet efterforsker fortsat en skudepisode i Brøndby, som fandt sted søndag eftermiddag.

Her blev offeret, en 18-årig mand, ramt af skud i benet, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.16, kort efter at den unge mand var blevet indleveret på Hvidovre Hospital.

Offeret var blevet bragt til hospitalet af en ambulance, men i første omgang var politiet i tvivl om, hvor gerningsstedet var. Om det var samme sted, som ambulancen var blevet dirigeret til, eller om offeret havde formået at bevæge sig et andet sted hen.

- Men vi mener, det er samme sted, siger politikommissær Henrik Hougaard til Ekstra Bladet.

Den foreløbige efterforskning har vist, at gerningsstedet var nord for Brøndby Strand Kirke på adressen Brøndby Strand Centrum 90.

Annonce:

Fandt patronhylstre
Ved søgning i området med politihunde blev der fundet to patronhylstre, som politiet mener stammer fra skudepisoden.

Skudofferet er en 18-årig mand fra lokalmiljøet, og han blev i går meldt uden for livsfare.

- Det er ikke vores tanke, at der er tale om en tilfældig borger, som er blevet ramt, men de nærmere omstændigheder om personen og motivet skal vi have klarlagt, siger politikommissæren.

- Har I afhørt ham?

- Første prioritering har været hospitalsbehandlingen af ham, det andet skal vi samle op på, siger Henrik Hougaard.

Politiet opfordrer vidner, der har set noget omkring Brøndby Strand Kirke i tiden før anmeldelsestidspunktet eller i øvrigt har viden om sagen, til at kontakte dem.

Vidner opfordres til at ringe til Københavns Vestegns Politi på 43 86 14 48. Politiet er dog i dag også til stede med den mobile politistation, hvor man kan tale med en betjent.

- Det er altid utrygt, når der bliver skudt i det offentlige rum, men vi forsøger at genetablere tryghed, siger politikommissæren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Det er en alvorlig situation, siger Mette
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: