Skud mod rockerhus: Bandemedlem fængslet

26-årigt bandemedlem nægter sig skyldig i sag om skyderi mod Bandidos-hus

Politiet foretog en række undersøgelser i Ishøj dagen efter episoden.

En 26-årig mand med relationer til bandemiljøet er i dag, onsdag, blevet varetægtsfængslet i forbindelse med en skudsag, det skriver Vestegnens Politi i en pressemeddelelse:

'Den 26-årige mistænkes for at have skudt flere gange mod et hus i Ishøj fredag den 5. marts kl ca. 23. Ingen personer kom noget til ved skyderiet.'

Den fængslede har relation til bandemiljøet og Københavns Vestegns Politi vurderer, at skudepisoden kan have forbindelse til den konflikt, der lige nu pågår mellem rockergruppen Bandidos og bandegrupperingen NNV. Manden blev anholdt i går på baggrund af politiets efterforskning.

Hemmelige beskeder før bande-drab

Grundlovsforhøret i dag blev afholdt bag lukkede døre. Af den grund, og af hensyn til den fremadrettede efterforskning i sagen, har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer for nu, lyder det i pressemeddelelsen.

NNV'er anholdt for drabsforsøg

Den brutale gadebande NNV ligger i konflikt med Bandidos. Privatfoto
Den brutale gadebande NNV ligger i konflikt med Bandidos. Privatfoto
 

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og derfor kendes sagens detaljer ikke. Men Ekstra Bladet var til stede ved retsmødets begyndelse, og her bekendtgjorde den 26-årige via sin advokat, at han nægter sig skyldig, og at han gerne ville udtale sig.

Ekstra Bladets research viser, at manden har en fremtrædende rolle i NNV-banden, der for tiden er i konflikt med Bandidos. Og i følge sigtelsen knytter politiet episoden til netop den konflikt.

Huset i Hvidovre, en ejendom i en haveforening, ejes af et medlem af Bandidos. Vedkommende var dog ikke i huset, da de seks skud blev affyret sent fredag aften.

I følge sigtelsen var der tale om drabsforsøg.

Tidslinje: Sådan er konflikten forløbet

2. januar: To personer fra NNV bliver ramt af skud. 38-årige Cem Kaplan bliver dræbt, mens bandens krigsminister såres.

7. januar: Politiet standser en bil i Ballerup med fire personer - alle er iført skudsikre veste og politiet finder slag- og stikvåben.

9. januar: Politiet standser en bil i Københavns Sydhavn. Føreren er iført skudsikker vest og politiet finder en pistolattrap i bilen.

10. januar: En række medlemmer af Bandidos MC melder til politiet, at de benytter sikkerhedsveste til beskyttelse mod angreb.

13. januar: Ukendte gerningsmænd åbner ild mod en 55-årige mand. Episoden ses som en del af konflikten.

16. januar: To højtstående medlemmer af Bandidos finder en bilbombe under deres BMW.

19. januar: Virksomhed, som i bandemiljøet anses for at være tilknyttet Bandidos bliver udsat for brandattentat.

22. januar: To skudhuller i en bolig tilhørende en af konfliktens parter.

26. januar: Bandidos klubhus i Helsingør bliver udsat for brandattentat.

27. januar: Ildpåsættelse af butik tilhørende en af konfliktens parter.

29. januar: Tre Bandidos-medlemmer bliver anholdt i et skovområde med en skarpladt pistol.

1. februar: Copenhagen Gym bliver sat i brand. Hustruen til en Bandidos-rocker er i ejerkredsen. Politiet arbejder ud fra den teori, at branden er påsat.

11. februar: I forlængelse af sagen fra 29. januar anholder politiet yderligere to personer med tilknytning til Bandidos. Alle fem bliver fængslet for drabsforsøg.

20. februar: Maskerede Bandidos-medlemmer gennemfører en kort manifestation ved en tankstation i Københavns Nordvestkvarter.

3. marts: Den ledende Bandidos-rocker Lennart Elkjær Christensen og to andre bliver fængslet for trusler, vold og forsøg på grov vold i Herlev. De nægter.

5. Marts: Ved 23-tiden bliver et tomt hus i en haveforening i Ishøj beskudt. Politiet kæder episoden til konflikten, og en 26-årig NNV-mand anholdes og fængsles i sagen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.