Skud på Frederiksberg: Flugtbil fundet - fire anholdt

Fire mænd er anholdt i en skudsag fra Frederiksberg. De bliver løsladt torsdag, men er fortsat under mistanke

Københavns Politi anholdt onsdag fire personer på Assistens Kirkegård på Nørrebro, efter at en mand tidligere på aftenen var blevet skudt på Frederiksberg.

De fire mænd vil blive løsladt torsdag morgen, men mistankegrundlaget mod dem opretholdes. Det fortæller central efterforskningsleder ved Københavns Politi Rene Jensen tidligt torsdag morgen.

Onsdagens skyderi fandt sted ved 20-tiden på Falkoner Allé ved restaurant Fontænen. Der er ikke oplysninger om, at skyderiet har nogen relation til restauranten, eller at den skulle være blevet ramt.

Foto: Privat Krimi Skud på Frederiksberg: Politi massivt til stede

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

En mand steg onsdag aften ud af en bil og gik over vejen, samtidig med at han affyrede et endnu ukendt antal skud mod en anden mand.

Herefter gik han tilbage til en ventende bil, som kørte derfra i høj fart. Bilen, der var meldt stjålet, blev senere fundet på Nørrebro, fortæller efterforskningslederen.

- Vi ved endnu ikke, hvor mange gerningsmænd der er tale om, siger Rene Jensen.

Vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix fortæller, at skudofferets tilstand er stabil.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer