Skudepisode ved tankstation

Ingen ramt: Politiet vurderer, at det med stor sandsynlighed er en isoleret konflikt mellem to grupperinger, der kender hinanden

Politiet undersøger skudepisoden. Video: Lindfoto/Byrd
Følg Krimi

Natten til tirsdag fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der var affyret skud ved en tankstation på Tårnborgvej i Korsør.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Ingen blev ramt.

Politiet har natten igennem afhørt vidner, foretaget tekniske undersøgelser og sikret spor på stedet.

Politiet vurderer, at det med stor sandsynlighed er en isoleret konflikt mellem to grupperinger, der kender hinanden.

- Vi arbejder nu på at klarlægge omstændighederne bag skudepisoden, så vi kan stille gerningsmændene til ansvar for dette. For det selvfølgelig en helt uacceptabelt adfærd, som vi ser på med stor alvor, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen ifølge pressemeddelelsen.

Skudepisoden blev anmeldt klokken 23.49.

Politiet har i forlængelse af skudepisoden placeret sin mobile politistation på Tårnborgvej i Korsør.

Her er der både mulighed for at henvende sig med eventuelle oplysninger til sagens opklaring eller med spørgsmål til to lokalbetjente.

Politiet kan også kontaktes på 1-1-4 med oplysninger, som politiet kan have gavn af at vide.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller