Annonce:
Annonce:

Skunk-laboratorie: Zoo-ejer dømt

Tirsdag modtog ejeren af Zoopark Sydsjælland en dom på 3 måneders betinget fængsel, efter han i juni sidste år blev fanget i at have cirka 5,7 kilo skunk i et laboratorie i parken

Spooky S. Lambert har været ejer af Zoopark Sydsjælland siden 2010. Privatfoto
Spooky S. Lambert har været ejer af Zoopark Sydsjælland siden 2010. Privatfoto
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I NÆSTVED (Ekstra Bladet): Spoocky S. Lambert er ejer af Zoopark Sydsjælland, hvis historik minder om en dansk version af 'Tiger King'.

Tirsdag var han mødt op i retten for at modtage sin dom i sagen, hvor han var tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Dommen lød på 3 måneders betinget fængsel.

29. juni 2021 blev der fundet et ’skunk-væksthus’ i zooparken. Det fremgik af sagens anklageskrift, der blev læst op i retten.

På adressen snuppede man i samme omgang den 48-årige i besiddelse af omkring 5,7 kilo skunk med henblik på videreoverdragelse.

Retten lagde i deres afgørelse vægt på, at det var et professionelt opbygget væksthus, og at det var usandsynligt med så stort et setup, at det kun skulle være til eget forbrug.

Annonce:

Dog havde retten dog besluttet, at dommen skulle være fuldt ud betinget, da Spoocky S. Lambert er ustraffet tidligere, og fordi dyrkningen er sket år tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet…

Et billede, der angiveligt viser politiet i færd med at gøre det stykke arbejde 29. juni 2021, som førte til tiltalen for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Privatfoto
Et billede, der angiveligt viser politiet i færd med at gøre det stykke arbejde 29. juni 2021, som førte til tiltalen for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Privatfoto

Gik efter frifindelse
Spoocky S. Lambert nægtede sig på dagens retsmøde skyldig i tiltalen. Iført hvid t-shirt og mørke jeans tog han plads i midten af retssalen. Kropssproget var stift.

Anklager Linnea Nikdel-Johnston gik efter seks måneders ubetinget fængsel og henviste til, at der var tale om en ’fuldbyrdet overtrædelse.’

- I min optik er der ikke tvivl om, at det har haft professionel karakter (produktionen af skunk, red.).

Den professionelle karakter kom ifølge anklageren til udtryk gennem mængden af konfiskeret skunk samt de redskaber såsom lamper, gødning, ventilation og vandingsanlæg, som også var blevet fundet på stedet.

På den anden side af retssalen argumenterede den tiltaltes forsvarsadvokat, Henrik Dupont Jørgensen, for, at det ikke gav mening at hævde, at skunken var påtænkt til videreoverdragelse.

Annonce:

- Når det er noget, der er sket for mange år siden, hvorfor skulle man så have det liggende?

- Man kan dømme min klient for at have besiddet og dyrket nogle planter med henblik på et udbytte til cannabisolie til eget forbrug.

Forsvaren gik derfor efter frifindelse eller en bøde for at producere til eget forbrug.

Det er rigtigt nok
Spoocky, der er hjemløs og for det meste opholder sig i zooparken, fortalte, ligesom han har gjort tidligere, at det er rigtigt nok, at han for fem-seks år siden forsøgte sig med at dyrke cannabis i skurvognen.

En anonym kilde har tidligere fortalt til Ekstra Bladet, at denne skurvogn eller container lå ved siden af parkens legeplads, og at øvrigt personale ikke havde adgang til den.

Men det var ifølge den tiltalte ikke med henblik på videreoverdragelse, at han dyrkede planterne. Det var derimod for senere at kunne bruge de fire planter, han havde groet, til at producere cannabisolie. Olien skulle bruges til at hjælpe ham med et specifikt problem.  

Annonce:

- Det var en ide jeg fik, da jeg ikke rigtig kunne sove. Jeg havde læst mig frem til at en dråbe cannabisolie kunne gøre det.

- Jeg gik på nettet og læste om det og fandt ud af at købe de her lamper. Jeg fik sat rummet op og prøvede at få lavet de her planter til at lave olie. Det gik ikke betydeligt godt. Jeg kunne ikke få det til at fungere. Jeg fik nogle få planter ud af det. Så blev det besværligt og lidt dumt. Så jeg valgte bare at lukke døren til det.

Misvisende
Først fem år senere kom politiet forbi efter at have modtaget et tip, hævder Spoocky S. Lambert.

Da det er flere år siden, han havde brugt skurvognen til andet en opmagasinering, havde han ikke længere nøglen til rummet. Politiet sparkede døren ned, og her fandt de så cirka 5,7 kilo skunk.

Ifølge Spoocky S. Lambert er det dog et misvisende tal, da han forklarede, at politiet tog mere end bare de høstede topskud med.

Annonce:

- Det lyder af meget (5,7 kilo, red.), men det er også rødder og stammer. Det er hele planten.

’Var det med henblik på at lave andre ting også?’ spurgte anklageren.

- Nej, kun olien, svarede Spoocky S. Lambert.

Havde du tanker om at dele det med andre?

- Nej, jeg var nysgerrig på, om det kunne få mig til at sove.

Efter dommen var blevet afsagt, meddelte den dømtes forsvarsadvokat, at hans klient ville tage sig betænkningstid.

Rækken af skandaler

2009: En dyrepasser bliver fundet død og delvist ædt af tigrene i deres bur. En undersøgelse slår fast, at der var tale om selvmord.

2009: En måned efter dyrepasseren bliver fundet død, bliver daværende direktør Peter Bo Rasmussen anholdt og sigtet for røveri af sjældne øgler.

2009: Parken får kritik for at tage 1000 kroner for 25 minutter sammen med tigrene. Peter Bo Larsen får en bøde på 150.000 kroner herfor.

2010: Peter Bo Rasmussens ejendomsselskab, som ejer parken, bliver erklæret konkurs.

2011: Problemer mellem Peter Bo Rasmussen og hans ekskæreste tager til, og zoo-ejeren må ikke længere se deres fælles datter. Da han en dag forsøger at hente datteren fra børnehave, får han at vide, at han efter aftale med moderen ikke kan få lov at tage hende med. Kort efter står han foran ekskærestens fars bolig. Her skyder han hende gennem et vindue - herefter skyder han sig selv.

 

Den zoologiske have kører videre efter de tragiske omstændigheder - nu med en ny ejer, Spooky S. Larsen, der formelt set har ejet parken siden 2010. Han omdøber parken til Zoopark Sydsjælland. Det er denne mand, der nu er tiltalt for besiddelse af euforiserende stoffer.

2014: Parken får igen ny ejer - men kun midlertidigt. Jesper Møller Hansen og hans familie når kun at udleve zoo-drømmen i tre måneder, inden Spooky S. Lambert vender tilbage, og stridigheder mellem de to mænd ender i retten på grund af en kontrovers over en stjålet gravemaskine.

2014: Spooky S. Lambert bliver sigtet for hæleri af en minigraver og to stjålne toiletvogne. Han bliver frifundet i sagen.

2016: En familie finder døde dyr i en massgrav i parken. Da det er ulovligt at begrave døde dyr i egen kirkegård eller baghave, bliver parken politianmeldt.

2021: Spooky S. Lambert bliver sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer efter fund af skunk og diverse genstande fra et 'skunk-væksthus'.
 

Kilder: Heartbeats og Sjællandske Nyheder

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også:

'Tiger King'-stjerne til Ekstra Bladet: - Her er sandheden om dokumentar-hittet

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Jakob Ellemann spiller hasard med befolkningens retsbevidsthed

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: